Forstadsfruerne 30+

Om Forstadsfruerne 30+

Holdet henvender sig til kvinder fra omkring 30+.

På holdet træner vi grundsekvenser og styrke i starten af sæson for at opbygge en god grundform. Den skal vi bruge, når vi kaster os over vores opvisningsprogram. Det består typisk af 3-4 serier til god rytmisk musik – gerne blandet i genre. Vi går meget op i, at vi bruger musikkens elementer i vores gymnastik. Vi gør os umage for hele tiden at udvikle os, tænke anderledes og lade os inspirere.

Vi plejer at have et redskab med i vores opvisningsprogram. Tidligere har vi brugt cykelslanger, nylonstrømper med ris, sækkeposer, træningselastikker lavet som en alternativ ”kølle”, stokke, kjoler, vægtbolde og skjorter. Denne sæsons redskab er vil også være utraditionelt.


Vi har altid fuld gas på træningen, så sved på panden og hårdt arbejde er en selvfølge. Det betyder også, at fremmøde er vigtigt, da vi hele tiden prøver nye ting af og vores opvisningsprogram skal indøves.


Vi elsker gang i den – derfor er der selvfølgelig også plads til masser af grin og hygge. Faktisk er glæde, grin og godt selskab det allervigtigste på holdet. Vi holder julefrokost og afslutningsfest – det er altid superhyggeligt.


Forudsætninger for at gå på holdet er, at du kan lide at bevæge dig til musik, tør prøve dig selv af samt – vigtigst af alt, at du vil deltage i vores opvisninger. Det vil være en fordel, hvis du tidligere har dyrket rytmisk gymnastik, men det behøver ikke være på højt niveau.


Du skal forvente, at der kommer en ekstraudgift til opvisningsdragt/træningstrøje. Desuden er holdet værter for en opvisningsaften den 11. april 2025, som vi kalder FORSTADSGYM. Her vil det være nødvendigt med alles engagement til afviklingen af aftenen, ligesom vi også laver opvisning denne aften.


I denne sæson vil der være mulighed for at melde sig til DGI Landsstævnet 2025 i Vejle d. 3-6 juli 2025 med Forstadsfruerne 30+. Hvis dette er noget, du har tid og lyst til, vil vi tage hele eller dele af årets program med og vise frem. Her skal du også forvente en ekstra udgift, hvilket du vil høre mere til sæsonstart. Du kan også læse mere om det her https://www.dgi.dk/landsstaevne.


Forventede datoer for opvisninger i 2025 (forbehold for ændringer):

Silkeborg fællesstævne 23/2-25, 

DGI Østjylland 7/3-25 eller 8/3-25, 

LIF lokalopvisning 5/4-25, 

FORSTADSGYM 11/4-25.


For dem som ønsker at tage med til Landsstævne ligger det i Vejle d. 3.-6. juli 2025


Hvis du har spørgsmål til holdet, kan du kontakte os her.

Info
Tirsdag
19:45 - 21:45
Årgang: 1924 - 1994
Gymnastik
Piger/kvinder
Elsted Skole Store Sal
Tilmeldingen er åben
41 / 41
1.225,00 kr.

Aktiviteter

November
Tir
05
Forstadsfruerne - træning
19:45 - 21:45
Elsted skole sal 1
Tir
12
Forstadsfruerne - træning
19:45 - 21:45
Elsted skole sal 1
Tir
19
Forstadsfruerne - træning
19:45 - 21:45
Elsted skole sal 1
Tir
26
Forstadsfruerne - træning
19:45 - 21:45
Elsted skole sal 1

Mød instruktørerne

Profile Image
Instruktør
Rie Bro Hansen
Både Charlotte og Rie har lavet gymnastik fra barnsben.
De har begge været på flere forskellige lokalforeningshold samt udtagne hold i AGF og Aarhus studentergymnastik.
De har også været engageret i DGI Østjylland, hvor Charlotte i flere år har trænet 10-14 holdet, og de har begge været på aspirantholdet.
Profile Image
Instruktør
Charlotte Hansen
Både Charlotte og Rie har lavet gymnastik fra barnsben.
De har begge været på flere forskellige lokalforeningshold samt udtagne hold i AGF og Aarhus studentergymnastik.
De har også været engageret i DGI Østjylland, hvor Charlotte i flere år har trænet 10-14 holdet, og de har begge været på aspirantholdet.

Tilmeldingsformular

HUSK

  • hvis du allerede har en Holdsport-profil, så kan du med fordel bruge den og samle alle dine aktiviteter på den samme profil
  • hvis du tilmelder dit barn, så skal du bruge dit barns Holdsport-profil eller oprette en Holdsportprofil til dit barn, så det er barnets navn og fødselsdato, der registreres - ellers
    • har instruktørerne ikke mulighed for korrekt fremmøderegistrering
    • kan vi ikke indberette retvisende medlemstal til Aarhus Kommune og ansøge om tilskud

16. jun. 2024, kl. 10.00 - 8. apr. 2025, kl. 12.00
41 / 41
1.225,00 kr.
Der er ikke flere ledige pladser