Stævner & opvisninger

I Lystrup IF Gymnastik & Fitness er vi stolte over bredden og niveauet på vores hold. Dette vil vi selvfølgelig gerne vise overfor omverdenen, ligesom opvisninger er et oplagt udstillingsvindue overfor mulige nye medlemmer.

Dertil kommer den glæde vi oplever på holdene hver gang de for mulighed for at vise, hvor dygtige de er.

Vi ser derfor gerne, at alle opvisningshold, og gerne motionshold deltager i Lystrup IF Gymnastik & Fitness’ egen opvisning.

Derudover forventes, at alle hold med børn i skolealderen deltager i DGI Østjyllands forårsopvisninger. Derudover ses der positivt på, at holdene deltager i andre stævner eller opvisninger.

Når hold tilmeldes opvisninger, bedes kontaktperson for holdet informeres herom.