Elsker du at bevæge dig til musik, udfordre dig selv og være en del af et stærkt fællesskab?
Forstadsfruerne er et rytmehold for kvinder omkring 30 år og opefter, hvor vi kombinerer seriøs træning med masser af energi, grin og gode oplevelser.
Sæsonen starter med styrke og grundtræning, så vi får bygget en stærk base. Herefter arbejder vi målrettet med årets opvisningsprogram, som typisk består af fire serier til rytmisk musik i forskellige genrer. Vi elsker at lade musikken sætte retningen og skabe gymnastik, der overrasker, udfordrer og inspirerer.
Kreativitet er en vigtig del af holdets DNA. Derfor arbejder vi ofte med utraditionelle redskaber i vores opvisninger. Gennem årene har vi blandt andet brugt cykelslanger, sækkeposer, stokke, kjoler, skjorter, træningselastikker, vægtbolde, tæppefliser og net. Også i denne sæson bestræber vi os selvfølgelig på at præsentere noget utraditionelt!
Træningerne foregår med højt engagement og masser af energi. Vi udvikler løbende programmet sammen, og derfor er et stabilt fremmøde vigtigt. Til gengæld bliver du en del af et hold, hvor vi løfter hinanden, arbejder mod fælles mål og deler glæden ved at stå på gulvet sammen.
Fællesskabet stopper ikke, når træningen er slut. I løbet af sæsonen mødes vi også til blandt andet nytårskur og afslutningshygge.
Hvem passer holdet til?
Holdet er for dig, som tidligere har dyrket rytmisk gymnastik og har kendskab til de grundlæggende elementer. Du behøver ikke have trænet på højt niveau, men du skal have lyst til at udvikle dig og være en aktiv del af holdet.
Vi forventer, at du:
Vi forventer, at udgiften til opvisningsdragt bliver omkring 1.000 kr.
Foreløbige opvisningsdatoer 2026/2027
De endelige datoer er endnu ikke fastlagt, men vores bedste bud inden sæsonstart er: