En unik idrætsoplevelse til jeres skole
Rugby Danmark tilbyder spændende skolerugby-aktiviteter i samarbejde med lokale rugbyklubber, hvor der er ungdomsafdelinger. Dette samarbejde giver eleverne en unik mulighed for at prøve rugby i både skolen og klubben, og at opleve sporten på en måde, der bygger bro mellem skole og lokalsamfund.
Et skolerugby
Et skolerugbyforløb er en unik mulighed for eleverne til at opleve en anderledes og spændende sport, samtidig med at de introduceres til vigtige fællesskabsværdier og fysisk aktivitet. I år har over 3.000 børn deltaget i vores skolerugbyforløb og sjove ministævner med skolerne fra hele kommunen.
Et forløb er skabt i samarbejde med lokale klubber, og indeholder følgende elementer:
- Rugbyaktiviteter i skoletiden:
Idrætstimerne omdannes til rugbyoplevelser, hvor eleverne lærer de grundlæggende teknikker og regler gennem sjove og sikre øvelser. Alle kan være med – uanset erfaring, størrelse eller fysisk niveau. Her får i besøg af en rugbytræner fra den lokale rugbyklub. - Mini-skoleturnering:
Nogle af vores rugbyklubber arrangerer mini-skoleturneringer, hvor elever får mulighed for at prøve kræfter med rugby i en venskabelig og lærerig konkurrence. Her kan de virkelig opleve holdånd og samarbejde i trygge rammer. Turneringerne samler ofte flere skoler fra samme kommune, hvilket skaber en fed og fællesskabende dag for alle deltagere. - Introduktion til lokale rugbyklubber:
Efter forløbet inviteres eleverne til at besøge den lokale rugbyklub, hvor de kan møde erfarne trænere samt opleve fællesskabet og foreningslivet. Denne introduktion skaber en stærk forbindelse mellem eleverne og rugbymiljøet, og gør det nemt for dem at fortsætte med rugby som fritidsaktivitet.
Hvorfor vælge rugby til jeres elever?
Rugby er en idræt, hvor alle kan være med – alle køn, uanset fysik og kropsbygning. Rugby bygger på stærke værdier og adskiller sig nemlig markant fra andre boldspil, da bolden kun må spilles baglæns. Dette gør at eleverne skal tænke og forholde sig anderledes til spillet og hinanden, hvilket åbner op for at eleverne kan få en idrætsoplevelse mere på lige fod end gennem klassiske sportsgrene.
Her er nogle af de værdier og fordele, rugby kan tilføre jeres elever:
- Inkluderende fællesskab: Rugby skaber et holdfællesskab, hvor ingen er overflødige, og alle har en vigtig rolle.
- Kerneværdier: Sporten bygger på centrale værdier som Passion, Sammenhold, Respekt, Disciplin og Fairplay, som præger både træning og kampe.
- Læring om samarbejde: Rugby er en sport, hvor samarbejde er altafgørende. Eleverne lærer at spille sammen som et hold og udnytte hinandens styrker.
- Respekt for spillet: Dommerens kendelser respekteres uden diskussion – en vigtig læring om respekt og disciplin.
- Sociale og fysiske kompetencer: Gennem rugby lærer eleverne om social adfærd, kammeratskab og accept af forskelligheder, samtidig med at de forbedrer motorik, koordination og fysisk styrke.
- Styrket selvværd: Deltagelse i rugby giver eleverne øget selvtillid og en følelse af personlig værdi som en del af holdet.