Rejsedagbog dag 10 - 13. juli 2025 - Farvel og tak!

Alting har en ende! Sådan sang Shubidua – og således blev det også enden på vores kulturudvekslingsrejse. I går rejste vi hjem – mod tiden, så at sige; i hvert fald blev alle gardister vækket kl. 03.45 – efter ca. 5 timers søvn. Her er det vigtigt at notere sig, at det tidspunkt er omkring kl. 22 dansk tid; så vores hjemrejse startede faktisk allerede lørdag aften, dansk tid.

Kl. 05.00 blev vi hentet med bus – og igen viste kineserne deres enorme velvillighed. Selvfølgelig var der pakket morgenmadskits til hver enkelt; tre forskellige stykker morgenbrød i en lille boks, to drikkeyoughurts og et æble – og så gik turen til lufthavnen. I bussen fik vi sunget fødselsdagssang for Silke Dehli, der fyldte 15 år. Stor tillykke til hende også!

I lufthavnen blev vi tjekket ind – og en lille pudsighed omkring vores vældig mange ”odd-size-bagager” udspillede sig; for i Wenzhou lufthavn fik vi lov til at tage orkestertromme, tambourkorpsets trommer og trækbasunen med som håndbagage (!). De er – må man sige – lidt over standard-mål for håndbagage; og det var vel at mærke ved siden af den almindelige håndbagage, som garderne havde. Men bevares – vi klager ikke; det var en pæn besparelse på mer-indtjekket bagage – og ingen i de to fly undrede sig. Det kunne ikke have ladet sig gøre fra København, skal vi hilse at sige…

I lufthavnen måtte vi sige farvel til vores fantastiske kinesiske følgesvende fra universitet og selvfølgelig ’verdens bedste’ Peter. Han fik krammere og vi sagde behørigt på gensyn.

Igennem paskontrol og security – og så ellers direkte om bord på første fly til Beijing, hvor vi fik serveret en lille morgenmad. Rigtig mange sov på denne første tur – og vi ankom til transitten i Beijing. Her var der nogenlunde god tid, og der blev shoppet de sidste souvenirs, førend vi blev boardet på den 8 timer lange flyvetur til København. Vi var blevet sat nogenlunde samlet – og det var hyggeligt.

Flyveturen gik roligt – og vi ankom til København kl. ca. 16.15. Efter lidt ventetid på al bagage – og anmeldelse af en skade på Tuba-kassen – tog vi med bussen til Slagelse. Vi sagde farvel til en tydeligt rørt Knud i lufthavnen, der selv havde haft en fantastisk tur – og som var en skøn rejsemakker med en del erfaring, vi har kunnet trække på.

Trods mathed – og glæde over hjemkomst (og hjemlige datapriser på telefonerne) – blev den selvkomponerede sommerturs-sang sendt rundt i WeChat og gennemsunget et par gange. Versefødderne var ikke helt nemme – heller ikke selvom den var skrevet på den kinesiske nationalsang, som garden efterhånden var spillet nogen gange hernede.

Vel ankommet i Slagelse, hvor vi blev modtaget med glade forældre, søskende, de gardere, der ikke havde kunnet deltage m.v., samledes vi foran bussen og sang sommerturssangen. Derefter blev der krammet og kysset og tømt bus og fyldt biler. Fire af de hjemlige gardere havde sørget for kagemænd, sodavand og kaffe til at fejre fødselsdagen for ikke bare Silke Dehli, men også træner Lærke Larsen, der også var mødt op for at markere vores hjemkomst, der også fyldte år netop i går. Stort tillykke til hende også.

Alle fik udleveret uniformer fra kufferterne i lokalet – flere var stadig fugtige efter den varme tur fra lørdag aftens optræden på Wuma-street – og så blev der ellers sagt farvel og tak på kryds og tværs; nu skulle alle vist hjem og sove.

Tak! 

Tak er kun et fattigt ord; men intet andet dækker det, vi kan sige, efter vores helt igennem fantastiske rejse til Kina. Tak til alle, der har været med til at gøre rejsen mulig, tak til 

    S. C. Van Fonden, 

    Inventarland, 

    PE Company A/S, 

    Frimann Hansen Automobiler A/S – Slagelse, 

    Simatek Bulk System, 

    Svejsecenter Rehermann A/S, Sørby VVS, 

    Forsia Foreningen - Forsia Fælleskabspulje under Forsia Forsikring A/S og 

    Læge Lisbeth Hansen. 

Tak til Peter Siang Ling for at facilitere, tolke, give gode råd, planlægge (og lægge nye planer) og være en fantastisk rejsemakker. Tak til Wenzhou University of Technology, Wenzhou Semir United International School, The office of Foreign Affairs I Wenzhou og alle de mange andre lokale kræfter, der har gjort vores kulturudvekslingsrejse til Wenzhou til en bragende succes – og selvfølgelig en dybfølt tak til vores vidunderligere gardister og ledere, der hver og én har været med til at gøre rejsen til den totaloplevelse, den har været – og en rejse, der til fulde har levet op til gardens motto:

Musik, venner og oplevelser for livet!

Rejsedagbog dag 9 - 12. juli 2025 - Vidunderlige vandfald og en forrygende festlig, men usædvanlig varm, afskedsmarch.

Hvis gårdsdagens jubilæumskoncert var det musikalske højdepunkt for rejsen, så har vi i dag oplevet rejsens kulturelle højdepunkt; enhver turists drøm – I dag har vi nemlig besøgt Baizhangij-vandfaldene, der dels skulle besøges, fordi det er på Unescos Verdensarvsliste og dels ligger i Peters hjemby.

Oprindelig var denne tur planlagt til tidligere på ugen, men på grund af tyfon i området den planlagte dag, måtte vi aflyse – men i dag skulle det være.

Vi startede fra hotellet kl. 7.00 med bus, så ja; vi blev vækket kl. 05.30. Derefter kørte vi små 2 timer i vores store bus. Ved indkørslen til byen fik vi følgeskab af to følgebiler, der skulle signalere ”VIP” omkring vores bus.

Vi kørte op til toppen af bjerget for at tage små busser ned til bunden af det store, treetagers vandfald. Det gik af en lille, bitte, smal bjergvej med hårnålesving i massevis.

Helt nede startede gåturen op – og sikken en! Der er en smule uoverensstemmelse mellem de forskellige skridttællere blandt gardisterne, men mindst 5.000 skridt over formentlig ca. 60 etager blev der gået – men det var så absolut det hele værd.

HOLD NU OP nogle fantastiske view. Sikke nogle scenarier – vandfald i tre etager, hvoraf vi gik inden under det ene. Jo selvfølgelig blev vi våde, men det var flot – og besværet værd.

Vel tilbage i bussen dampede vi af – alle godt varme – fik lidt at drikke og lidt snacks, som de mest velforberedte gardister havde medbragt hjemmefra.

Turen gik nu til en bjergby med et minoritetsfolk kaldet She-folket, hvor vi fik serveret en helt særlig langbordsmiddag, der ellers normalt kun serveres i marts måned, men på grund af vores besøg var det arrangeret udenfor sæson. Vi føler os meget beærede.

Selve middagen var klassisk kinesisk; en masse små retter, der serveres løbende, og hvorfra man bare tager med sine egne spisepinde. Undervejs i middagen underholdte to dygtige entertainere i minoritetsfolkets traditionelle stammedragt. Det blev til en masse smukke kinesiske sange – og en fællessang i form af (uddrag af) Queens Bohemian Rhapsody.

Som afslutning på middagen var det lykkedes ´verdens bedste´ Peter at få fremstillet en klassisk lagkage – for også i dag har vi har en fødselsdag; nemlig Henriette – og hun fik naturligvis en fødselsdagssang og et kæmpe Joggi.

Stort tillykke.

Efter middagen faldt stilheden over bussen, da vi vendte næsen mod Wenzhou igen – men efter ca. 2 timers kørsel var energien tilbage, og godt for det, for tilbage på hotellet ventede elever fra Wenzhou international middleschool på os for at vise os rundt i byen til forskellige aktiviteter. 

Gardisterne skulle fordele sig i hold af 4, og lederne kunne deltage, som de ville. Det var der et par stykker, der benyttede sig af - både af ren nysgerrighed, men også for at sikre tolkning alle steder.

Holdene blev nu med bil kørt ud til forskellige aktiviteter – nogle så på rispapir, andre på silkebroderier og andre igen te. Alle steder var der mulighed for at prøve selv, og alle fik forskellige gaver m.v. med hjem. Tilsvarende fik alle noget at spise på holdene; flere steder lokale specialiteter – og efter ca 1,5 time mødtes alle på skolen til en lille ceremoni, hvor der blev foretaget gaveudveksling mellem skolen og garden og alle, der havde været på tur med eleverne skulle til en kort litografi-time, hvor der blev skrevet flot på vifter.

Nu stod dagen på gåtur gennem byen, hvor vi endte for enden af Wuma-street, der direkte oversat betyder "5-hestes-gade". Midt på gaden er der da også en stor bronzeskulptur af netop et femspand heste.

Gåturen tog ca. 1 time – og med en tidsplan, der nu var røget helt fløjten, og en temperatur på ca. 40 grader – skulle garderne nu i uniform og optræde retur gennem gaden til den ende, der grænsede op til vores hotel. Gaden er ca. 3 km. lang, og der skulle foretages 3-4 koncertstop. Det ene sted stod eleverne fra Wenzhous internationale middleschool klar med deres symfoni-orkester, hvor vi sammen skulle spille den kinesiske ode til moderlandet og de to nationalmelodier.

Alt vores gear var blevet kørt i bus fra hotellet til den anden ende af Wuma Street – og omklædning måtte foretages i bussen eller på gaden udenfor. Det trak mildest talt nogle pudsige blikke fra forbipasserende – men i løbet af kort tid stod vores seje garde klar. Vel var temperaturen vanvittig, men de var klar til at give publikum et brag af et farvel og tak.

Kl. 19.50 råbte majoren garden an – og så gik det ellers afsted med god musik, flotte shows og ikke mindst begejstrede publikummer. De mange voksne på turen blev for alvor sat i sving som særligt vandbærere til garderne, men også til at holde lidt for nysgerrige kinesere væk.

En lille regnbyge blev det til undervejs, men den svalede for et kort øjeblik luften lidt, så det gjorde ikke noget.

Godt 1,5 time endte garden med at spille – og et forsigtigt gæt er, at de knap 30 gardister i alt drak 20 liter vand og spiste et par pakker druesukker. 

Da Major Freja endelig trådte garden af, var vores fantastiske gardere flade – som i helt flade – og derfor gjaldt det om at komme hjem på hotellet så hurtigt som muligt. Der var trods alt temmelig mange kilometer i benene efterhånden for dagen.

Hjemme på hotellet blev uniformer hængt på bøjler for at tørre – og Henriette talte nidkært op, at alle uniformer var hængt i vores dertil særligt indrettede rum, så de var klar til at blive pakket i morgen (meget) tidligt. Men tørre; det skulle de altså lige have mulighed for først.

Selvom klokken nu var på den gode side af 22.00, så blev alle sendt på værelserne for at pakke kufferter til i morgen, hvor vi skal hjem. At den del ikke kunne vente skyldes, at vi skal afsted fra hotellet kl. 05.00 – så morgenvækning sker kl. 03.45 – og der er der ingen, der gider at pakke en kuffert.

Godnat til alle kl. 23 – og tak for en helt og aldeles mindeværdig sidste dag i Kina. Ingen tvivl om, at det er en tur, vi aldrig vil glemme. 

Rejsedagbog dag 8 – 11. juli 2025 – Jubilæumskoncert

I dag er dagen vi rent musikalsk har ventet på, for i dag skal den store jubilæumskoncert for 75-års jubilæet for de dansk-kinesiske diplomatiske forbindelser afholdes. Så kl 14.00 går bussen til det lokale teater med plads til ca 1000 publikummer.

Og hvad skete der så til formiddag tænker du? Der var såmænd god gammeldags egentid - tid til lige det, den enkelte havde lyst til - med behørig respekt for de almindelige turregler. Ingen går alene, små går sammen med store - og vi passer på hinanden. Det er vores gardister bare super til, og det er en fornøjelse at se det sociale blomstre på disse længere ture.

Nå; men nogen sov, nogen gik i hotellets swimmingpool, flere hold var rundt i byen og se på butikker og shoppe (igen) - og alle var tilbage og havde fået ladet batterierne lidt op, da vi mødtes i receptionen til det aftalte tidspunkt.

Vel fremme på teatret fik vi anvist et omklædningsrum og så fik vi ellers flettet piger, så alle var klar med vores faste, flotte, franske fletning. Det er trods alt en jubilæumskoncert.

Generalprøve blev gennemført og efter lidt ventetid, der blev fordrevet med spil, hygge og snak, fik vi serveret burgere fra McDonalds, der blev leveret til teateret.

Kl 19 stod alle klar til at åbne koncerten med hhv den kinesiske og den danske nationalsang. Både kinesere og vi danskere sang med på vores respektive sange; og teksten kan vi trods alt. Lidt har man vel lært at fodboldlandskampe…

Der blev afspillet videohilsner fra blandt andet borgmester Knud Vincent, den danske ambassadør i Kina til stor applaus.

Herefter forløb en del indslag med alt fra symfoniorkester over korsang til italiensk og tysk opera. Også gamle kinesiske instrumenter og melodier blev støvet af - og derfor var kontrakten særdeles stor, da Slagelse Garden kom på. Både det nyere 'Partydancemix' og de gode gamle klassikere som 'Happy' og selvfølgelig ‘Let me’ blev spillet med fuldt tryk.

Som et led i aftenens program blev det flotte, malede banner, som vi malede på tidligere på ugen, præsenteret, og vores egen Keena blev på scenen interviewet om arbejdet med banneret og de forskellige ting, der var malet.

Efter koncerten skulle der tages fællesbilleder på kryds og tværs af alle de forskellige udøvere, og vi fik takket de mennesker, der havde gjort rejsen mulig.

Og apropos billeder: Vores gardister blev på det nærmeste bestormet af de unge kinesere, der ville have alverdens billeder sammen med garderne enkeltvis og i grupper, og der blev udvekslet WeChat- oplysninger og små gaver. Det var helt vildt, så stor en opmærksomhed, der var - og der blev på mere eller mindre forståeligt engelsk kommunikeret mellem danskere og kinesere; og Google Translate viste virkelig sit værd.

Efter koncerten fik Garden ekstremt stor ros - kineserne var vilde med vores optræden - og det var virkelig en fantastisk fejring af jubilæet.

Vi kan med rette endnu engang sige, at vi er super stolte af vores fantastiske garde og skønne gardister.

Rejsedagbog dag 7 - 10. juli 2025 - På togtur!

I dag har vi måtte tidligt op - kl 5.30 var der morgenvækning og vi havde helt ekstraordinært fået hotellet til at starte morgenbuffeten til os kl 6.30. Det var super dejligt, for normalt åbner den først kl 7.30. Men vi skulle have lidt skub på, for kl 7.15 blev vi hentet med bus for at komme til togstationen i Wenzhou, hvor vi skulle køre med højhastighedstog til Hangzou og deltage i en koncert optræden med et lokalt symfoniorkester.

Byen Hangzou er en gigantisk by. Der bor mere end 10 mio mennesker og der er et stort forretningsmæssigt fokus i byen. Alle AI-koncerner, der ‘er noget ved musikken’ har til huse i byen - ligesom Shein, TikTok og Alibaba. Byen er hovedstaden i den provins, den ligger i, og flere dynastier har haft til huse i byen.

Et højhastighedstog kører med - ja; sjovt nok - høj hastighed, men det føltes ikke så hurtigt, når vi sad i toget. 500 km tog dog ca 1.5 time - og det var sjovt at prøve.

Straks ved ankomst til Hangzou blev vi hentet af bus - hvor vi dog først fik fragtet de mange store instrumenter fra tog-perronen op igennem stationen og ud til bussen med en slags ‘politi-golfvogn’. Det var dejligt - og lidt skægt at se alle instrumenterne køre afsted i en politivogn (med uniformeret politibetjent som chauffør).

Bussens første stop var et science hub, hvor en lang række forskellige teknologiske opfindelser var udstillet sammen med en oversigt over alle de spændende steder, der pt er i Hangzou ifht udvikling, AI mv.

Frokost blev indtaget med endnu en traditionel kinesisk middag på en nærliggende restaurant. Flere af gardisterne er nu begyndt at drømme om smørrebrød og hakkebøf med bløde løg, men alle er blevet super skrappe til at håndtere spisepindene.

Efter frokost gik turen til Hangzous youth-center. Undervejs i bussen fik vi en guidet tour igennem Hangzous 5000 år gamle historie. Der er tre steder på listen over verdensnaturarv i byen. Byen kaldes også kærlighedens by på grund af forskellige folkeeventyr, der alle tager udgangspunkt i byen. To af historierne blev fortalt af guiden, og der er sat musik til et af eventyrene.

Byen er kendt for sin silke - og eventyreren Marco Polo skulle have udtalt, at der er to paradiser. Et i himlen og et i Hangzou. Te (især grøn) er også en stor salgsvare.

På Youth-centeret fik vi klædt om og gjorde klar til koncert. Selve arrangementet var sat op omkring koncert med Hangzou youth Symphony Orchestra. Vores garde startede med et forrygende show, der blev leveret med stor succes. Derefter kom først brass-afdelingen af symfoniorkesteret på scenen med et nummer, hvorefter hele symfoniorkesteret trådte sammen og spillede et fantastisk potpourri over the Sound of Music. Det lød glimrende godt.

Sidste nummer blev et fællesnummer - den kinesiske nationalsang - og den blev leveret til U, G, kryds og slange. Hold nu op, hvor lød det fantastisk.

En lille gaveudveskling og et fælles billede - og så var den optræden slut.

Efter en omklædning, fik vi en rundvisning på Youth-center, der havde et utal af muligheder for at tage på fx sommerskole indenfor alle mulige kreative fag.

Turen gik nu videre mod West Lake, hvor vi skulle ud at sejle på nogle lavbundede, overdækkede, pramme. På grund af en lidt frisk vind, var der lidt usikkert, om det overhovedet var muligt at sejle, men det var det heldigvis - og det var en smuk og dejlig tur.

Langs turen tilbage til bussen var der mulighed for at købe forskellige souvenirs - herunder silketørklæder, hvilket mange benyttede sig af.

Nu fik busturen retur til togstationen, hvor vi trætte skyndte os ombord og fandt vores pladser. Der var bestilt burgere og sodavand til levering i toget og da først toget rullede med sine 300 km/timen og vi havde spist, faldt der ro over gemytterne.

Vi har i øvrigt haft en fotograf med os hele dagen udsendt af et nationalt medie – han skal udarbejde en video om vores tur; og vi glæder os meget til at se den.

Nu er vi endelig hjemme på hotellet - og selvom der er mulighed for at komme en tur i byen, så er vi lidt trætte efter endnu en spændende dag.

Rejsedagbog dag 6 - 9. juli 2025 - En gade kun med briller.

Vi skulle have været på heldagstur til Wencheng og oplevet she-folkets traditionelle langbordsfrokost, der helt ekstraordinært ville skulle holdes for os. Normalt afholdes den kun i marts måned. Vi skulle også have oplevet det imponerende Baizhangij-vandfald og spillet koncert på Liu Ji kulturplads, men sådan gik det ikke… En voldsom tyfon skal hen over netop det område lige i dag, og derfor må vi aflyse turen.

Det betyder, at vi kan sove længe – og det er tiltrængt. Vi kan dalre lidt af formiddagen af – og med mødetid til bus kl. 10, er der god tid. Vi sætter os alle i bussen, der synes at have lidt færre sæder, end vi havde forventet – men pyt; vi tilpasser os, og de små kommer på skødet. Nu venter vi kun på buschaufføren (og nej; til trods for, at Pernille som den eneste har buskørekort, så synes hun ikke, at det var en oplagt god idé, at tage tjansen…). Efter et par minutters ventetid konstaterer vi, at vi sidder i en bus, der ikke er tiltænkt os – UPS – og vi må ud igen og vente på vores rigtige bus (med flere sæder). Vi kommer afsted kl. ca. 11.00.

Turen går en Glass street – en gade KUN med briller. Alle typer briller – og netop Wenzhou er særlig kendt for brilleproduktion. Det er helt skørt – og mange får shoppet briller.

Vi sætter kursen mod frokost – og i dag skal det være; Garden skal finde en McDonald. Som sagt så gjort – og det er, præcis som det skal være. Alt smager, som det skal – og der er udbredt begejstring.

Vi kører nu til Josine-komplekset, der egentlig er en fabrik, der laver sko – men for at kunne tiltrække de bedste medarbejdere, så er det ikke kun en fabrik. Som arbejdsplads tilbyder Josine boliger til sine medarbejdere, fitness og svømmehal (på 5. sal!), børnepasning og madindkøb. Vupti – bliv ansat her og vi sørger for hele dit privatliv. Men det er et konkurrenceparameter her i Kina, og så må man følge med eller blive sejlet agterud. Der er naturligvis en butik i forbindelse med komplekset – og der shoppes mange sko til vanvittig lave priser.

Næste stop er aftensmad, der indtages på en lokal restaurant nær hotellet – men på grund af det voldsomme regnvejr, der har været over byen det meste af dagen on-and-off, bliver vi fragtet i vores bus til og fra hotellet.

Vi har ikke rørt instrumenterne i dag - men som alle, der kender vores fantastiske gardister ved, så er et instrument ikke en ubetinget nødvendighed for, at repertoiret kan øves igennem. På vores mange busture i dag, har gardisterne derfor sunget, brummet, trallet og klasket sig igennem en lang række af deres numre - og selv disse muntre intermezzoer er faktisk en fryd for øret; måske vi skulle indføre et acapella-inspireret nummer en dag?. 

Vi er hjemme kl. ca. 20 – og man kan nu både nå i poolen eller en tur i byen. Alle skal dog være til køjs kl. 22, for vi skal op kl. 05.30 – til en spændende dag med højhastighedstog og en sejltur.

Rejsedagbog dag 5 - 8. juli 2025 - En blandet dag med shopping og koncert.

I dag sover vi lidt længere, end de tidligere dage. Det er tiltrængt. Men sen morgenmad giver også flere mennesker i restauranten, så vi sidder mere spredt, end vi gerne vil.

Vi pakker bussen med instrumenter og uniformer, og så står den ellers på et par timer i det nærliggende shoppingcenter. Her sælges alt fra biler til hårde hvidevarer over bamser til naturligvis tøj i massevis – og allerede da vi mødes til frokost, er der mange indkøbsposer. Gad vide, om nogen skal ud at købe nye kufferter også inden turen går hjem til Danmark igen?

Frokosten, der skulle have været McDonalds, blev valgfri. Pizza Hut, KFC eller en skaldyrsbuffet af den avantgarde type. Den var imponerende! En del af maden i buffeten var tilberedt – men den enkelte gæst havde også et lille varmeblus til rådighed med en gryde med kogende vand på, som man så kunne tilberede sin mad i – og maden; ja den var i flere tilfælde levende. Som gæst bevæbnede man sig med en spand, og så gik man ellers på jagt i vandkar med alt fra levende rejer over muslinger og søsnegle til krabber. Krabberne især var vanskelige at håndtere med spisepinde; og der var der også løbske krabber på gulvet (og i et enkelt tilfælde også på bordet) til stor morskab for de, der valgte dette spisested.

Det var; må man sige; en kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige.

Efter frokost blev der tid til lidt mere shopping og kl. 15 blev vi hentet med bussen og kørt til Peoples Museum of Wenzhou, der er et folkemuseum, der sætter fokus på alle de mange håndværk, entreprenørskaber m.v., der i tidens løb er vokset ud af Wenzhou, for her er man stolt af at være ”wenzhouneser”. Vi besøgte også et vækstforum/væksthus for udveksling af startup-virksomheder i hele verden og fik her en skøn lille snackbuffet serveret.

Dagens sidste madindslag stod på en hurtig aftensmad i gåafstand fra væksthuset, der lå i samme bygning, som vi senere skulle spille koncert i. Omklædning, udpakning, kort opstilling – og ditto med det kinesiske orkester, der også skulle spille.

Kl. 19 begyndte koncerten med det kinesiske orkester fra senior high school, der spillede traditionel kinesisk musik på en lang række instrumenter, som vi slet ikke kender herhjemme i Danmark. Det var spændende. Garden kom på scenen derefter og leverede – som ventet – en forrygende koncert.

En lille ”panel-debat” fulgte, hvor formand Frederiksen fik mulighed for at fortælle, hvordan Slagelse Garden havde oplevet den kinesiske kultur indtil videre – og selvom kineserne havde stillet oversættere til rådighed fra kinesisk til engelsk og retur igen, så påtog verdens bedste Peter sig at oversætte direkte fra dansk til kinesisk og retur. En lille morsomhed opstod her, da Peter fik byttet om på sprogene og påbegyndte oversættelse fra kinesisk til…ja; kinesisk. Det kunne både kineserne og vi danskere grine højlydt over – humor er – som musik – et fælles sprog…

Vi fik også en lille forestilling med kinesiske majonet-dukker på snore; et imponerende håndværk, hvor hver af de knap 20 anvendte dukker på ca. 80 cm i højden havde taget ca. 1 måned at producere – i hånden (!!!) vel at mærke. En håndfuld gardere fik lov at prøve at styre dem; og det var sværere, end man skulle tro.

Garden sluttede af med den kinesiske hyldest til moderlandet, som på ny tog kegler. Kinesere elsker deres land – og da melodien er smuk, er det ingen sag at spille den igen og igen.

Vel hjemme på hotellet kl. ca. 22 er det tid til at sove. Morgendagens program er ændret, for der er en tyfon på vej til området; men det vil være dejligt at sove længe – det glæder vi os til.

Godnat herfra.

Rejsedagbog dag 4 - 7. juli 2025 - Åbningsceremoni. 

Kl 6.00 er der morgenvækning, så vi alle kan stå klar til morgenmad kl. 7.00. Vi er spændte, for i dag venter åbningsceremonien, som er arrangeret af Wenzhou University of Technologi, der sammen med kontoret for forrein affairs har ønsket af afholde et formelt arrangement i en af universitetets mange auditorier.

Vi hentes i fuld uniform – alle mand – med bus; og det regner. Vi ankommer til universitetet og får hurtigt slæbt alle instrumenter i tørvejr. Der bliver taget gruppe-billede (og -video) og vi bliver ført op mod auditoriet. På vejen hertil skal vi over en lille, åben, gårdhave – og her står der kinesere med paraplyer til at føre os enkeltvis over gårdhaven i tørvejr. Se DET er luksus.

Lynhurtigt stilles op og vi marcherer op på scenen, hvor den danske og kinesiske nationalsang afspilles. Der er et behersket antal deltagere – men vi har fornemmelsen af, at de er særlig inviterede, for der er navneskilte på stolene.

Nu holdes taler fra universitetet, kontoret for udenlandske affærer m.v. og også formand Frederiksen holder en tale. Gaver udveksles – og så er det tid til at spille; sådan rigtigt. 4 stykker bliver det til – uden show, for der er ikke plads – og så er åbningsceremonien officielt gennemført.

Vi skifter til civil og pakker bussen. Vi skulle have haft en rundtur på skolen, men på grund af regnen aflyses den, og vi bliver kørt til Bright Food Group, hvor vi skal indtage vores frokost. En overdådig frokost med udsigt over byen indtages, og vi får en rundvisning på en lille del af fabrikken. Der en 0-kultur; 0 fejl, 0 reklamationer, 0 defekter – 0 i det hele taget. Det turde man nok ikke proklamere på en dansk fabrik.

Endnu en bustur – nu til universitets gamle campus – hvor vi får en udendørs rundvisning i tørvejr og bliver inviteret til at dekorere en stor frise med tegninger, malerier m.v. Den bliver meget flot. Den skal vises ved jubilæumskoncerten fredag aften. Det glæder vi os til.

Aftensmaden indtages på en restaurant i toppen af et shoppingcenter inviteret af universitet – og vi kommer retur til hotellet kl. ca. 20.00. Her overtager elevforeningen scenen og underholder med en inspirerende ”historie-bingo”, hvor de har spundet en vidunderlig fortælling over vores spændende tur – og hvis bare halvdelen af deres forhåndsdiskonteringer over rejsen bliver til virkelighed, så får vi en super sjov tur.

En stille aftengåtur for nogen i byen – og så ellers i seng.

Tak for endnu en dejlig dag.

Rejsedagbog dag 3 - 6. juli 2025 – Garden på skolebænken!

Kufferterne er kommet! Eller; det gjorde de faktisk sent i går aftes, så der var tandbørster til alle mand ved sengetid i går. Alle kufferter på nær én kom der, – og den indeholder vores hatte og lidt øvrige småting; så vi er glade. Den sidste skal efter planen komme i løbet af dagen i dag, så vi må væbne os med tålmodighed endnu en gang.

Men NU vi i gang. Selvom tidsforskellen er stor, så blev alle vækket kl. 6.30, så vi kunne stå klar til morgenmad kl. 7.30.

Buffeten er enorm – alt fra ristet brød til nudler; og vi kunne gøre klar til at køre afsted med bus fra hotellet omkring kl. 9.

Håbet havde været at spille i uniform uden hat, jakke og taske– men ved uddelingen af uniformsbukser viser det sig, at der også

ligger to par bukser i den savnede kuffert… En hurtig beslutning fører til, at vi spiller i shorts og t-shirt – fortsat uniformerede og nogenlunde ens; bare ikke i fuld ornat.

Vi hentes af bus, der kører os til Wenzhou Semir united International School, der har været en af de bærende kræfter hernede for at få os på besøg. Navnet ”Semir” går igen næsten hele dagen, for det er en verdensomspændende beklædningsvirksomhed, der blandt andet har stiftet skolen, vi nu besøger.

Straks ved ankomst i skolens enorme aula, spiller elever i alderen 8-14 år en symfoniorkester-koncert – og sikke de kan! Radetskymarch bliver spillet til stor bravour – og da de har spillet er det vores tur. Der er plads i den kæmpestore aula, så vores skønne gardister spiller en super performance-koncert. Den slags musik har skolen aldrig hørt før – og det er sjovt at vise dem. Glæden ved musik er svær at overse.

Vi vises ind i et auditorium, hvor vi får en kort præsentation af skolen – 2100 elever; mere end 500 lærere – og skoledage så lange som fra kl. 8.00 til 21.00. Skolen dækker alle klassetrin fra 2-årsalderen helt til ca. 18 år, og flere er kostskoleelever. Uden kostskolen er skolepengene den nette sum af ca. 10.000 kr. om måneden – og jo; selvfølgelig er der skoleuniform.

En 9-årig dreng på skolen holder et lille indlæg om, hvordan musikken i hans flytning fra New Zealand til Kina har været det sprog, der kittede ham ind i skolen – og Niklas fortalte kort om gardens historie m.v. Gaver blev udvekslet – og der blev taget flotte billeder.

Nu skulle vi videre på skolebænken; en egentlig klasseundervisning var sat op til os i en ældgammel kinesisk tradition – nemlig papirsklip. Undervisningen foregik på kinesisk med engelsk oversættelse – og alle fik med 3 hhv. 7 og 1 klip fik frembragt flotte blomster og en stjerne.

Frokost i kantinen blev indtaget og en rundvisningen på skolen blev det også til, inden vi kørte til et nærliggende dragebådsmuseum. Dragebåde er en ældgammel kinesisk tradition – mere end 1500 år gammel, faktisk – men den er først for nylig blevet kandidat til at indgå i de asiatiske lege. Dragebåde er en smal, lang træbåd (ca. 1.5 meter bred og 18-20 meter lang), hvor op til 40 roere pr. båd kæmper om at komme først på en op til 1.000 meter lang bane. En trommeslager på en taiku-tromme holder pulsen på hver båd – og så er det ellers bare derudaf.

Besøget sluttede med en lille pause med plads til forfriskninger.

Resten af eftermiddagen bød på rundvisning på Semirs hovedkvarter – et gigantisk et af slagsen dækkende brands fra kendte Marco Polo til Balabala, der er et kinesisk kæmpebrand indenfor børnetøj. Lidt shopping i et nærliggende outlet blev det også til, inden vi indtog aftensmadens i Semirs personalekantine.

Dagens visuelle højdepunkt var en ”night river-tour” på kanalerne i Wenzhou, hvor vi på en åben kanalbåd fik et minicruise i Wenzhous mørke kanaler med indlagte små teaterfortællerne på bredden og på broer med et helt igennem fantastisk lys-set-up. En blændende oplevelse, hvor telefonernes kameraer glødede.

En hurtig night-cap på en nærliggende beværtning, og så ellers hjem i seng. Vi skal tidligt op – og vi glæder os til at se endnu mere af Kina, der i den grad viser sig fra den smukkeste side.

Rejsedagbog fra dag 1-2; den 4. og 5. juli. 

Kl. er nu godt 22.00 her i Wenzhou – og roen har lagt sig ovenpå to hektiske dage med rejseaktivitet, transfer, indlogering og ikke mindst vores første koncert på kinesisk territorium.

Sikke en start på vores længe ventede besøg i Kina.

Allerede ved middagstid fredag den 4. juli 2025 indfandt de første gardere sig på Vestre Skole. Det skader ikke at være i god tid. Stille og roligt kunne vi pakke bus, tjekke pas (og udløbsdato), foretage en panikafhentning af glemte shorts og alt det andet, der hører sig til. Det danske vejr viste sig ikke fra sin allerbedste side, men det lykkedes at finde et punkt mellem bygerne, hvor vi kunne få taget afskedsbillede af alle deltagere foran bussen.

Forældre, venner og gardere, der ikke kunne deltage i denne omgang, var mødt op og gav os en festlig, vinkende afsked. Tak for det.

Afsted i bussen gik det mod lufthavnen – SGV gav slik, og snakken gik forventningsfulgt og taktede til en fantastisk tur.

Vel fremme i lufthavnen skulle der tjekkes ind; og med en hel del bagage i ”odd-size-kategorien” tog det sin tid. En mindre skov af mærker på kufferter og instrumenter påført alt fra transfer til odd size og HOT blev sat på – og selv vores hjemmefrabrikerede ”bazooka” til tambourstave og fane blev flot dekoreret og lastet. Den er udtænkt og udført af instrumentmand Jan og består i al sin enkelthed af et kloakrør med prop i begge ender, håndtag og skulderstrop. Det er dælme smart, når vi skal passe på vores tambourstave – også fremadrettet.

Selvom security gik hurtigt, var der ikke meget tid til at handle i lufthavnen, men lidt blev det da til, førend den asiatiske paskontrol skulle foretages og gaten findes. Her mødte vi en forsinkelse på ca. 30 minutter – og den forsinkelse skulle senere vise sig næsten at blive kritisk.

Men ombord på flyet til Beijing kom vi alle og mange byttede pladser, da vi først var i luften – det er altid rart at sidde sammen med nogen, man kender, når man skal flyve så lang tid.

I CPH Airport stødte vores rejsedeltager Knud fra Holbæk til – og vi var næsten fuldtallige…

Flyveturen gik godt – de fleste fik sovet (men næppe nok), og nåede både at få serveret aftensmad og morgenmad – selvom sidstnævnte var lidt vel tidligt for en dansk mave. Kl. 03.00 er bare ikke ”morgenmadstid” for særlig mange…

Vi landede lokaltid kl. 10.10 – og nu skulle det lange ben foran. Vi skulle nå immigrationstjek, tog til terminal og security på 1 time og 30 minutter – og som tiden gik, blev det mere og mere knebent. At få udfyldt papirer, indlæst fingeraftryk, få foretaget manual kontrol og lige få flyttet 43 personer i transfer-tog og igennem ikke færre end to gange security tager sin tid. Alt mens ca. 15 af os stadig stod på den forkerte side af security, blev der foretaget last call til flyet – men vi skyndte os; og flyet ventede – og med røde kinder og svedige håndflader nåede sidste mand om bord; kun 10 minutter forsinket. 

Det var tæt på…

Flyveturen fra Beijing til Wenzhou forløb også planmæssigt – og i lufthavnen tog vores alletiders rejseleder – og efterhånden rigtig gode ven – Peter fra restaurant Siang Jiang i Slagelse imod os. Han har været den største drivkraft for turen i alt fra stå for invitationer til at foretage detailplanlægning. Vi må nok sige, at uden Peter – ingen tur…i hvert fald ikke i det format, vi er endt med.

Al bagage skulle nu findes – og beklageligvis manglede hele 7 enheder - alle tre kufferter med uniformer, et eufonium og tre almindelige kufferter. Afsted i skranken og søge efter dem – heldigvis med vores gode ven Peter som tolk over telefonen. Alle forsvundne enheder blev sporet – næsten da – og så var vi klar til at komme mod hotellet - og sikke et hotel. Det er den rene luksus – flotte værelser, super bynært og i det hele taget; helt utrolig lækkert. Alle er indlogeret efter værelsesplanen – og efter et lynhurtigt bad på værelserne, har vi været ude at spise en dejlig aftensmad i skønne Wenzhou beværtet af kontoret for udenlandske anliggender og universitet. Dagens fødselar, William B, blev også fejret behørigt ved samme lejlighed.

Aftensmaden blev indtaget i ”sommeruniformen” bestående af shorts og T-shirt, og da nu uniformerne manglede, ja; så spillede garden da bare op i det outfit. Det lignede ikke helt sig selv – men flot så det ud – og det trak fulde huse i knap 1 time. De er så super seje de unge mennesker. Det er fedt – og selvom garderne var trætte efter rejsen, så var denne lille koncert så absolut det hele værd.

Nu er vi vel hjemme på hotellet – og selvom kl. kun er 22 (og 16 dansk tid), så er garderne nok snart til køjs; der skal indhentes noget søvn, så vi kan være friske til de spændende dage, der venter.

Tak for en dejlig dag – og vi er sikre på, at der venter en helt uforglemmelig oplevelse for os alle sammen.