Lige nu spilles der VM for de bedste 10 nationer i verden. Danmark er med blandt dem som oprykker fra sidste år. Og som forventet er landsholdet på en svær opgave. Det blev til 1 – 3 nederlag til Sverige efter en flot, disciplineret indsats, hvor Emma-Sofie Nordstrøm ikke overraskende blev valgt til bedste danske spiller. Dagen efter hang spillet ikke sammen for danskerne og de tabte 1 – 5 til tyskerne.
Der er pause og mulighed for at mobilisere kræfter og taktiske justeringer inde de to afgørende kampe mod Kina og Japan. Kineserne tabte 1 – 8 til Sverige, men er en modstander DK har haft det svært med.
På det danske hold er 12 spillere til hverdag i udlandet på enten universitetshold i Nordamerika eller i svensk ishockey. Fra den hjemlige liga er Julie Oksbjerg og Maria Peters med på landsholdet og har efterhånden masser af VM-erfaring og OL-deltagelse.
Landsholdet har foretaget et lille generationsskifte med 6 teenagere på holdet og Olivia Ranum fra Aalborg som yngste spiller på blot 16 år.
Vi ønsker det danske landshold alt det bedste i resten af turneringen.