Lørdag den 06. april om morgenen til søndag den 07.april sen eftermiddag spilles der ODENSE CUP ’24. Odense Ishockey Klub er stolte af, at vi for 14 dage siden kunne melde alt UDSOLGT.
Der kommer 14 hold med U12 spillere til Odense. Der spilles U12 hockey på hel bane, og det er årgangene 2012, 2013 og 2014, som turneringen henvender sig mod. Kampene spilles på stor bane for at give oprykkerne til næste års U12 en smag af ishockey på stor bane.
U12.2: Falcons, Herning, Hvidovre, IK Århus, Odense, Rungsted, Vojens
U12.1: Esbjerg, Herning, Hvidovre, IK Århus, Odense, Rungsted, Vojens
42 kampe, masser af spillere, ledere og forældre. Men også mange dommere, officials, køkkenfolk, slibefolk og alle de andre funktioner, som er en del af vores Odense Cup.
Tøv ikke med at være med, hvis du vil hjælpe OIK’s U12 med gennemførelsen eller hjælp med at skab god stemning i hallen under kampene.
Weekenden slutter selvfølgelig med præmieoverrækkelse med alle hold på isen.