Et sjovt og aktivt hold for børn og deres forældre! Gennem leg, sang og bevægelse styrker vi børnenes motorik, balance og kropsbevidsthed. Samtidig får børn og voksne en hyggelig og lærerig stund sammen. Hvert barn deltager sammen med én forælder (voksen), så der er tryghed og nærvær hele vejen. Vi bruger redskaber, bolde, faldskærme og meget mere – alt i trygge rammer med fokus på glæde og bevægelse.
Ved tilmelding på dette hold giver man samtidig tilladelse til, at der taget billeder og videoer som deles på offentlige medier.
Hvert år bidrager alle vores børnehold med en hjælpende hånd til salg af julekalendere. Igen i år har vi valgt at minimere det kæmpe tidsforbrug og store arbejde vi har i forbindelse med modtagelse af penge for kalendere og derfor er prisen på alle børnehold hævet med 100 kroner idet alle børn får tildelt 4 julekalendere til evt. videresalg og derved ikke skal returnere penge for salget. Kalendere vil blive udleveret i november og I vil modtage nærmere info via den mail I anfører ved tilmelding.
Sæsonen starter uge 36 2026 og slutter uge 10 2027 undt. ferier. Sæsonen afsluttes med opvisning i Assentoft Hallerne lørdag den 13. marts 2027