Elsker du musik og bevægelse? På Dansemix danser vi til fede rytmer og prøver kræfter med flere forskellige stilarter – fra rytmisk gymnastik til moderne dans. Vi øver grundlæggende teknikker, men vigtigst af alt: Vi har det sjovt!
Uanset om du er nybegynder eller har prøvet at danse før, tilpasser vi undervisningen, så alle kan være med og blive udfordret. Her får du både bevægelse, glæde og masser af energi – hver gang.
Ved tilmelding på dette hold giver man samtidig tilladelse til, at der taget billeder og videoer som deles på offentlige medier.
Hvert år bidrager alle vores børnehold med en hjælpende hånd til salg af julekalendere. Igen i år har vi valgt at minimere det kæmpe tidsforbrug og store arbejde vi har i forbindelse med modtagelse af penge for kalendere og derfor er prisen på alle børnehold hævet med 100 kroner idet alle børn får tildelt 4 julekalendere til evt. videresalg og derved ikke skal returnere penge for salget. Kalendere vil blive udleveret i november og I vil modtage nærmere info via den mail I anfører ved tilmelding.
Sæsonen starter uge 36 2026 og slutter uge 10 2027 undt. ferier. Sæsonen afsluttes med opvisning i Assentoft Hallerne lørdag den 13. marts 2027