Forventninger

Mad 

Det er vigtigt at alle spillere har spist nok inden de træner. Selvfølgelig ikke så de bliver tunge i maverne, men nok til at de kan holde koncentrationen igennem hele træningen. For de børn der kommer direkte fra SFO kan det hjælpe, hvis de har fået en “volleymad” med. Den kan de spise inden træningen – evt. når de forlader SFO’en.


Vand 

Det er meget vigtigt at have vand med, så spilleren får lidt at drikke i vandpauserne.

Kostpolitik Slik, kage og lign. kan efter aftale imellem børn og forældre nydes efter træningen, hverken inden eller under træningen. Det samme gælder søde sodavand.


Sko og Strømper 

Vi ønsker at alle spillere har strømper og træningssko på. Når børnene træner og har gang i boldene, er det svært at tage hensyn til de der har glemt skoene. Det kan give en unødig skade at blive trådt over fødderne. Gulvet vi spiller på har hele dagen været brugt af andre.


Tøj 

Der er ikke krav om klubdragt eller spillerbluse til træning. Det er bare sportstøj, man har det behageligt i.


Hår

Spillere med langt hår, skal sætte håret fast med elastik eller spænder. Hvis der er langt pandehår ser vi også gerne at det bliver fæstet med et spænde.

Mad

Det er vigtigt, at spillerne har fået en fornuftig og fyldig madpakke med hjemmefra. Da stævnerne ofte starter morgen eller formiddag, gælder det om at få et sundt og nærende morgenmåltid inden man ankommer.


For at holde koncentrationen hele dagen er det nødvendigt at spise godt inden man kører til stævnet. Desuden er det nødvendigt at spise godt og nærende under stævnet. Slik, kage og usundt må nydes efter stævnet. Det samme gælder for søde sodavand.


Vi har brug for forældre kan hjælpe til med at styre nogle hold til stævnerne. Det er meget let, og det vigtigste er at få børnene klar, så de er ved banen ved kampstart. Kom til vores træning. Her kan du få en god vejledning i reglerne.


Der er trænere med til de fleste stævner, men vi kan have brug for forældre, der kan tage sig af enkelte hold.


Tøj

Til stævner skal alle spillere have trøje, shorts, strømper og sko på, samt håret samlet i elastik eller med spænder.


Knæbeskyttere

Der er ikke krav om brug af knæbeskyttere, men de er gode til at beskytte knæene.