Vedtægter

Stiftet d. 16. juni 1977 under navnet Foreningen Skøjten.

Skiftet navn til SKØJTEKLUB KØBENHAVN på den ordinære generalforsamling d. 25. februar 1999.

Vedtægter er senest revideret på den ekstraordinære generalforsamling den 5. oktober 2017.


  1. Foreningens navn og hjemsted.
    Foreningens navn er: "Skøjteklub København" (kan forkortes til "SKK"), på engelsk: "Skatingclub Copenhagen" (kan forkortes til "SC Cph."). Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

  2. Foreningens formål.
    Foreningens formål er at fremme skøjteløb på alle niveauer.

  3. Medlemsskab af organisationer.
    Foreningen er medlem af Dansk Skøjte Union, som er tilsluttet Danmarks Idræts-Forbund.

  4. Optagelse af medlemmer.
    Enhver kan optages som medlem. Optagelse af medlemmer under 18 år kræver samtykke fra forældre/værge. Endelig optagelse er dog afhængig af bestyrelsens godkendelse.

    Stk. 2. Medlemsskabet er bindende indtil medlemmet udmeldes. Udmeldelse skal ske skriftligt til klubbens kasserer.

    Stk. 3. Ethvert medlem, forældre og/eller værge og andre der opholder sig på klubbens område skal medvirke til at opretholde god ro og orden på klubbens område og behandle alle personer omkring klubben med respekt.

    Stk. 4. Medlemmerne har de rettigheder og pligter, der er angivet i vedtægterne.
    Oprykning fra et hold til et andet betinges af beståede færdighedsprøver og træners vurdering. Oprykning til nyt hold betinges endvidere af medlemmets eget ønske.

  5. Kontingent.

    Stk. 1. Bestyrelsen fastsætter kontingenter for alle kontingentgrupper, dog skal kontingentstigninger på over 10% godkendes på en ordinær – eller ekstra ordinær generalforsamling.

    Stk. 2. Kontingentet opkræves forud hver måned. Nye medlemmer opkræves kontingent fra den 1. i indmeldelsesmåneden. Der betales kun kontingent for de måneder, der er aktivitet. Overskrides forfaldsdatoen opkræves et rykkergebyr.

    Stk. 3. Såfremt der skal laves en manuel faktura på normalt kontingent og skøjteleje, vil fakturaen blive pålagt et gebyr på 35 kr.

  6. Udmeldelse og eksklusion.
    Medlemskabet er fortløbende. Udmeldelse kan kun ske skriftligt til klubbens kasserer med 1 måneds varsel til den 1. i måneden.

    Stk. 2. Ved restance, efter påmindelse, kan medlemmet ikke deltage i konkurrencer eller træning. Bestyrelsen kan med mindst otte dages skriftligt varsel slette den pågældende af medlemslisten. Dette fritager dog ikke medlemmet for at betale skyldigt kontingent og/eller eventuel skyldig skøjteleje.

    Stk. 3. Et medlem kan, ved overtrædelse af gældende vedtægter eller hvis særlige forhold gør sig gældende, ekskluderes af klubben, hvis 2/3 af bestyrelsen stemmer for eksklusionen.

    Stk. 4. Alle kan bortvises fra klubbens område hvis de overtræder klubbens gældende vedtægter.

    Stk. 5. Inden eksklusioner eller bortvisninger skal den/de pågældende have taleret for bestyrelsen.

    Eksklusion og bortvisninger kan kræves behandlet på førstkommende ordinær generalforsamling som et særskilt punkt på dagsordenen.

  7. Generalforsamlingen.
    Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den indkaldes ordinært med mindst 28 dages varsel i januar eller februar til afholdelse senest i marts måned.

    Stk. 2. Indkaldelse opslås på forsiden af klubbens hjemmeside, ved tydeligt opslag i klubbens fælleslokale samt udsendes pr. email til medlemmerne.

    Stk. 3. Kun foreningens medlemmer har adgang.

    Stk. 4. Stemmeberettigede på generalforsamlingen er ethvert aktivt medlem, der ikke er i restance eller har anden gæld til foreningen, og som har været medlem af foreningen i mindst 30 dage før generalforsamlingen. Kun personligt fremmødte kan stemme.

    Medlemmer under 18 år kan lade sig repræsentere af forældre eller værge.

    Æresmedlemmer og passive medlemmer oppebærer ikke stemmeret.

  8. Generalforsamlingens dagsorden.
    1. Valg af dirigent.
    2. Valg af mindst 1 referent.
    3. Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år.
    4. Kassereren forelægger det reviderede regnskab til godkendelse samt budget for det kommende år.
    5. Rapport fra eventuelle udvalg.
    6. Behandling af indkomne forslag.
    7. Valg af kasserer (for to år).
    8. Valg af bestyrelsesmedlemmer (for to år).
    9. Valg af 1. og 2. bestyrelsessuppleant (for et år).
    10. Valg af revisor samt eventuelt valg af revisorsuppleant (for et år).
    11. Valg af løberrepræsentant samt to løberrepræsentantsuppleanter (for et år).
    12. Eventuelt.
    Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 21 dage før dennes afholdelse.

  9. Regler for afholdelse af ordinær generalforsamling.
    Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen. I tilfælde af afstemninger bestemmer dirigenten afstemningsmåden. Afstemning og valg skal dog foregå skriftligt, såfremt mindst tre stemmeberettigede medlemmer begærer dette.

    Stk. 2. Beslutningerne indføres i en protokol, hvori også referat af forhandlingerne optages i det omfang, dirigenten bestemmer.

    Stk. 3. Enhver sag på en generalforsamling afgøres ved simpelt relativt stemmeflertal.

    Herfra undtages ændring af vedtægterne, der kræver tilstedeværelse af mindst ti stemmeberettigede medlemmer, samt at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for ændringen.

    Stk. 4. Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig i forbindelse med vedtægtsændringer, skal bestyrelsen inden 14 dage indkalde til en ny generalforsamling med det sædvanlige varsel.

    Her kræver vedtagelse, at 2/3 af de fremmødte stemmer for vedtægtsændringen — uanset antallet af fremmødte medlemmer.

  10. Ekstraordinær generalforsamling.
    Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, hvis det skønnes nødvendigt, eller ved skriftlig begæring af mindst 1/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer.

    Stk. 2. Indkaldelsen skal ske med mindst 14 dages varsel til afholdelse senest en måned efter begæringens fremsættelse.

    Stk. 3. Forslag og emner, der ønskes behandlet på en ekstraordinær generalforsamling, skal være indeholdt i indkaldelsen. Såfremt indkaldelsen sker på begæring, skal denne indeholde de forslag/emner, der ønskes behandlet.

  11. Konstituering af bestyrelsen.
    Bestyrelsen, der vælges på den ordinære generalforsamling, består af fem-syv personer, der vælges for en toårig periode. 2-3 bestyrelsesmedlemmer vælges på ulige årstal, mens kasserer og 2-3 bestyrelsesmedlemmer vælges på lige årstal.

    Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen med formand og næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden.

    Stk. 3. Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper mm.

    Stk. 4. Der kan kun vælges et bestyrelsesmedlem pr. husstand.

    Stk. 5. Til bestyrelsen kan kun vælges personer, der er fyldt 18 år.

    Stk. 6. Til kompensering for udgifter for bestyrelses arbejde ydes et beløb, svarende til den af ligningsrådets fastsatte skattefrie takst.

  12. Tegningsret.
    Foreningen tegnes af formanden og kassereren i fællesskab eller af formanden og to af bestyrelsens øvrige medlemmer. For dispositioner, der rækker ud over foreningens daglige drift, kræves generalforsamlingens godkendelse. Eksempler herpå er køb og salg af fast ejendom.

    Stk. 2. Kassereren har prokura til foreningens bank- og girobeholdninger og forpligtes samtidig til, til enhver tid at oplyse den øvrige Bestyrelse om foreningens økonomi via løbende udskrifter af saldobalance fra økonomisystem samt kontoudtog.

    Stk. 3. Mindst et medlem af bestyrelsen udover kasseren skal have kiggeadgang til økonomisystem og bankkonti.

  13. Bestyrelsens arbejdsopgaver, m.m.
    Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen fastsætter timeskema for de respektive sektioners anvendelse af banen. Bestyrelsen kan nedsætte diverse udvalg. Stemmeberettigede ved afstemninger under bestyrelsesmøder er faste bestyrelsesmedlemmer, herunder kassereren. I tilfælde af stemmelighed ved afstemning under bestyrelsesmøder er formandens stemme afgørende. I formandens fravær er næstformandens stemme dog afgørende.

  14. Regnskab.
    Foreningens regnskab er kalenderåret. Bestyrelsen skal inden d. 1. februar afgive driftsregnskab for det foregående år samt status pr. den 31. december til foreningens revisor. Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisors påtegning. Driftsregnskab, status og beretning skal være fremlagt i klubben senest 21 dage før generalforsamlingen.

  15. Revision.
    På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og eventuelt en revisorsuppleant. Revisoren skal hvert år gennemgå det samlede regnskab. Driftsregn-skab og status forsynes med en påtegning. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

  16. Foreningens opløsning.
    Beslutning om opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraord-inær generalforsamling. Denne generalforsamling er kun beslutningsdygtig, såfremt mindst 1/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er tilstede. Foreningens opløsning kræver, at mindst 3/4 af de fremmødte kan stemme herfor. Er den ekstraordinære general-forsamling ikke beslutningsdygtig i henhold til ovenstående regler, skal bestyrelsen indkal-de til en ny ekstraordinær generalforsamling med sædvanligt varsel (se 10). Foreningens opløsning kræver her, at mindst 3/4 af de fremmødte kan stemme herfor — uanset antallet af fremmødte. I tilfælde af opløsning skal foreningens midler og formue skænkes til gavn for dansk skøjtesport.

Således vedtaget med de seneste ændringer på foreningens ordinære generalforsamling afholdt den 14. april 2016.


Download en udskrivbar kopi af dokumentet