Forældre som medspillere.
Du kan gøre meget for at bakke dit barns interesse for håndbold op - og du skal gøre det. En positiv opbakning fra din side er vigtig, hvis det skal være sjovt at spille håndbold.
Et par gode råd
- Sæt fokus på spillet frem for resultater, holdet kan udmærket have spillet godt, selvom det tabte.
- Tænk på holdet frem for kun at fremhæve dit eget barn.
- Selvfølgelig er det ikke sjovt at tabe, men lad for alt i verden være med at tildele dommeren eller andre skylden for nederlaget.
- Kom med positive tilråb, ellers skal du tie stille, hjælp andre forældre med at få samme holdning.
- Glæd dig over, at dit barn er med på holdet i et forpligtende fællesskab.
- Lad træneren styre holdet - selvom du har bedre overblik.
De 10 forældrebud
- Håndbold skal være sjovt for alle - både på og uden for banen
- Mød op til træning og kamp - hvis dit barn ønsker det
- Giv opmuntring til alle børn - ikke kun dit eget
- Bak op om arbejdet i foreningen - det bliver værdsat, også af dit barn
- Dommeren er en vejleder, der skal hjælpe børnene - kritisér ikke dennes afgørelser
- Håndbold er en holdsport - holdkammeraterne er IKKE ligeglade om dit barn kommer eller bliver væk
- Respektér trænerens beslutninger - vær derfor positiv og støttende
- Giv opmuntringer i med og modgang - giv ikke kritik
- Spørg om kampen var god og sjov - ikke kun om resultatet og antallet af scoringer
- Det er dit barn, der spiller håndbold - ikke dig
Som forældre vil I selvfølgelig jeres børn det bedste, og det kan I vise ved at være medlevende, positivt engagerede medspillere.