Trille Trolle (2019-2021)

Kære forælder


Vi vil gerne byde både dig og dit barn hjerteligt velkommen på vores Trille og Trolle-hold.

Her i klubben gør vi vores allerbedste for at skabe nogle gode træninger, hvor alle trives, har det sjovt og bliver udfordret på netop deres niveau. 


Måske er det dit barns første oplevelse med at gå til sport og dit første møde med foreningsverdenen. 


Derfor får du her et lille indblik i, hvad vi kommer til at lave til træning, og hvad vi forventer af jer – både af dit barn og dig som forælder. Forbered dig på et sjovt troldeunivers, som både børn og voksne kan leve sig ind i, med sjove oplevelser og god træning sammen med dit barn.


Trille og Trolle-træning er sjov, legende og lærende håndbold for børn i alderen 2-5 år.

Fokus er på, at børnene skal bevæge sig gennem leg og sjove aktiviteter. Her er håndbold, som du kender det fra TV, pakket væk til fordel for håndbold på børnenes præmisser, og hvor børn og voksne er aktive sammen.


Til Trille og Trolle-træning skal børnene træne og udvikle deres grundmotorik i trygge og motiverende omgivelser. Vi leger med mange forskellige bolde, og vi løber, hopper, ruller, danser, hinker, puffer, tumler, balancerer, griner og får en lille smule sved på panden.


Til dig som forælder 

Som forælder er du aktivt med på gulvet. Det er sjovt for både dig og dit barn og sikrer samtidig en høj kvalitet i træningen, da der bliver mulighed for at lave øvelser, hvor hvert barn får hjælp af en voksen. 


Vi forventer ikke, at du som voksen selv er håndboldspiller, og du behøver hverken kunne gribe eller kaste med bold for at være med. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at være en aktiv del af træningen og har lyst til at give en hånd med som frivillig omkring holdet eller i klubben. Vi er nemlig en håndboldforening, der er baseret på frivillighed. Det betyder, at både trænere og hjælpetrænere er frivillige. 


Vi gør det, fordi vi synes, det er sjovt, og fordi vi elsker at give børnene gode oplevelser – og det håber vi, at du kan mærke og har lyst til at bakke op omkring. 


For at vi kan skabe de bedste rammer for både dit og de andre børn, anbefaler vi: 


  • At dit barn har fået lidt at drikke og spise inden træningen, så han eller hun ikke er træt eller tørstig efter få minutter. 
  • At I er omklædt til at være aktive, og at langt hår er samlet i en elastik eller et hårbånd. 
  • At du får meldt dit barn ind i klubben via dette link:  https://bit.ly/3i7Tcx9 (vær opmærksom på at det skal være barnets navn og fødselsdag der oprettes som spiller)
  • At du spørger, hvis der er noget, du er i tvivl om eller har på hjerte.

Aktiviteter

Maj
Lør
04
Trille Trolle (U4)
10:15 - 11:15
Nordkysthallen - Bane 1
Lør
11
Trille Trolle (U4)
10:15 - 11:15
Nordkysthallen - Bane 1
Lør
18
Trille Trolle (U4)
10:15 - 11:15
Nordkysthallen - Bane 1
Lør
25
Trille Trolle (U4)
10:15 - 11:15
Nordkysthallen - Bane 1

Trænere

Profile Image
Tinie Tarp
250,00 kr. 16. apr