Så er vi klar til en ny sæson, og vi glæder os til at se både nye og kendte ansigter tilbage i hallen.
Alle hold starter træningen i uge 33, og træningstiderne er nu oprettet i Holdsport.
Vi er meget glade for at kunne fortælle, at det er lykkedes at finde trænere til alle klubbens aktive hold – lige fra U11/U13 og helt op til vores nystartede Oldboys/Girls-hold
De første par uger vil træningen blive varetaget af Magnys Bysted og Sander Hendriksen, indtil vores faste træner er klar.
Herefter overtager Riccardo Terrenzi som cheftræner for holdet, og han får Rafik og Andreas med som assistenttrænere.
Tag rigtig godt imod dem – de er nye i trænerrollen og har valgt at bruge deres tid på at skabe gode oplevelser og udvikling for vores yngste spillere. Det fortjener stor opbakning fra både spillere og forældre.
Alle øvrige hold er også klar til sæsonstart, og vi ser frem til endnu et år med masser af basketball, fællesskab og gode oplevelser.
Vi vil gerne bede alle spillere og forældre om at til- eller framelde sig alle træninger via Holdsport.
Det er en stor hjælp for trænerne, da de bruger tilmeldingerne til at planlægge træningen. Derfor er det vigtigt, at I får registreret, om I kommer eller ej – også selvom I er forhindret.
Jo bedre vi kender fremmødet, desto bedre træninger kan vi lave for alle.
Vi glæder os til at se jer alle i hallen og ønsker jer en rigtig god sæson!
Vi ses i uge 33! 🏀
Træning foregår i
Alssundgymnasiet´s idrætshal
Grundvigs Allé 86
6400 Sønderborg.