Hanshi Flemming – stifter

Hanshi Flemming Jinzen Schrøter, 9. dan.

Hanshi Flemming har trænet karate i 50 år og startede karate organisationen International Kyokushin Jinzen Do i 2013. Jinzen Do kan oversættes til “Den ultimative sandhed på den guddommelig vej”. 

Hanshi Flemming bedrifter inden for kampsport er dybt imponerende: Han er 8 x dansk mester og blev Danmarks første europamester 1982 i mellemvægt og tameshiwari. Han har vundet flere internationale medaljer og blev japansk mester i 2011. I 1984 kom han også i Guinness rekordbog ved at slå halsen af fire flasker med et håndkant slag, uden at flaskerne væltede.
Han er gradueret 9. dan af World Grading committee KWO Sosai Mas Oyama i 2023, 8. dan af Jon Bluming i kyokushin budo kai i 2006 og 7. dan af kancho Hatsuo Royama kyokushin i Japan. 


Han bragte kickboxing til Danmark i 1990, blev præsident for WKA amatør division kicoboxing og fik 7. dan i 1997 i London. Derudover fik han 5. dan Krav Maga i 2008. Han afholdte det første K-1 stævne i Skandinavien i Valby hallen i 2000, da han af Kancho Ishii Japan blev udnævnt som præsident for K-1 Skandinavien.

Udover hans egne bedrifter, har flere af hans elever vundet VM i kyokushin og kickboxing. Han har undervist over det meste af verden bl.a. USA, Japan, Rusland og Europa. Så man kan roligt sige at kampsport er i hans DNA. Her kan du høre lidt om hvad karate er for ham: 


“Jeg er 69 år og udannet pædagog, NLP & hypnoseterapeut, akupunktør, zoneterapeut, posturologi og su jok terapeut. Jeg elsker at undervise og udbrede budo.

Jeg havde trænet judo og mærket den japanske etikette og budo ånd på tatamien, og det havde udviklet min interesse for japansk kampkunst. Jeg startede til kyokushin karate tilbage i 1973 som 19-årig. Efter den første prøvetime i Mas Oyama’s kyokushin budo karate, vidste jeg at det ville følge mig resten af mit liv. 


Jeg blev fascineret af sporten og etiketten om respekt og ydmyghed og fair holdning og at træne hårdt. Det at være hård over for sig selv og ydmyg og fair over for andre. Det tiltalte mig.

Det har givet mig indsigt, mod og selvtillid til at træffe de rigtigt valgt i livet. Alle kan på et tidspunkt i livet fejle. Kyokushin har hjulpet mig tilbage til livet. 


Mas Oyama’s kyokushin budo karates livsfilosofi er for mig en måde at leve på med respekt, loyalitet, ære og familiebånd, hvor vi møder andre med venlighed og respekt. Det har aldrig handlet om at være den bedste, men at gøre mit bedste i respekt for mine modstandere. Osu no seinshin “

Hvad betyder karate for dig?

Vil du møde flere fra Amager Karateskole og Jinzen Do?

Se flere portrætter her på siden eller følg vores Instagram: www.instagram.com/kyokushin_jinzen_do