Spring og leg 2 (1.-2. klasse) torsdag

Spring & Leg 2 (1-2 klasse)

Torsdag kl. 17.15-18.15 – Christianshavns Skole

Spring & Leg 2 er for børn i 1.-2. klasse, der elsker at bevæge sig, udfordre sig selv og have det sjovt sammen med andre.


På holdet bygger vi videre på de grundlæggende spring og gymnastiske færdigheder. Vi øver blandt andet kolbøtter, vejrmøller, håndstand og spring på airtrack og trampet. Vi arbejder også med flikflak, saltoer og andre spring, som tilpasses det enkelte barns niveau og udvikling.

Der er fokus på både motorik, kropskontrol og selvtillid, samtidig med at vi skaber et trygt fællesskab, hvor alle kan udvikle sig og opleve glæden ved gymnastik.

Børnene træner uden forældre i salen.

Vi anbefaler, at børnene har spist en lille snack hjemmefra, kommer i tøj, de kan bevæge sig frit i, og medbringer en drikkedunk.

Vi træner på bare fødder eller i bløde gymnastiksko – kondisko bliver hjemme, da de ikke er særligt rare at få i hovedet, når vi hjælper børnene med spring og øvelser. 😊

Før træningen hjælpes børn, forældre og trænere med at stille redskaberne frem. Selve træningen varer ca. 45-50 minutter, og de sidste minutter hjælpes vi ad med at rydde redskaberne væk, så salen er klar til det næste hold.

Praktisk information

Træningstid: Torsdag kl. 17.15-18.15

Sted: Christianshavns Skole

Sæson: 3. september 2026 – 29. april 2027

Der er ingen træning i skolernes ferier eller på dage, hvor salen bruges til skolens arrangementer eller eksamener.

Holdstørrelse

For at sikre den bedst mulige oplevelse for alle børn er der et begrænset antal pladser på holdet.

Følg med på Børnegymnastik på Christianshavn - CIK på Facebook for opdateringer


Aktiviteter
September
Tor
03
Træning - Spring og leg 2 (1-2 klasse)
17:15 - 18:15
Salen, Christianshavns Skole, Prinsessegade 47, 1422 København K
Tor
10
Træning - Spring og leg 2 (1-2 klasse)
17:15 - 18:15
Salen, Christianshavns Skole, Prinsessegade 47, 1422 København K
Tor
17
Træning - Spring og leg 2 (1-2 klasse)
17:15 - 18:15
Salen, Christianshavns Skole, Prinsessegade 47, 1422 København K
Tor
24
Træning - Spring og leg 2 (1-2 klasse)
17:15 - 18:15
Salen, Christianshavns Skole, Prinsessegade 47, 1422 København K

Tilmelding

Når du tilmelder dig holdet, kommer du på en venteliste, hvor træneren kan godkende din tilmelding.
Husk at udfylde dit barns informationer, når du tilmelder dig holdet via formularen herunder.

Pris kr 1500,- (betales i to rater)