Kunne du tænke dig at flyve i luften eller svæve hen ad en bane? Lære noget nyt eller blive bedre? Uanset om du er nybegynder eller øvet, så er dette holdet for dig. Det er et hold for både drenge og piger fra 7-15 år. Vi fokuserer på spring og arbejder gennem sæsonen på vejrmøller, araberspring, salto, overslag, kraftspring og flikflak. Vi vil også arbejde på sammensatte spring som araber-flik, overslag-salto m.m. Derudover øver vi en rytmeserie som fremvises til opvisningen i foråret. Der er dog stadig plads til sjov og leg.
Vi har også 1-2 trænere med fra ”Fælles træner Sydfyn”, der er et samarbejde mellem de sydfynske lokalforeninger, der sammen vil ansætte dygtige trænere, som vil køre ud til foreningerne og lave god gymnastik med børnene. Holdene vil have den samme træner hele sæsonen. Trænerne brænder for god gymnastik og undervisning, og for at bringe leg ind i gymnastikken. De vil samarbejde tæt med holdets andre dygtige instruktører.