Velkommen til RIF Håndbolds U11 Drenge – vores hold for drenge født i 2015 og 2016. Her bygger vi videre på håndboldspillet med fokus på glæde, gejst, vilje og udvikling.
Vi begynder samtidig at stille større krav til koncentration og fokus i træningen. Vi arbejder målrettet med spillernes tekniske udvikling, men håndbold skal stadig være sjovt, og der skal være plads til alle uanset niveau.
Vi forventer, at spillerne møder i god tid til træningen, er omklædte og klar med en fyldt drikkedunk, så vi kan komme godt i gang sammen.
Fokus i træningen:
✅ Videreudvikling af de grundlæggende håndboldfærdigheder
✅ Teknisk udvikling med bolden
✅ Glæde, gejst og vilje
✅ Koncentration og fokus, når vi træner
✅ Et godt holdfællesskab med plads til forskellige niveauer
Kamptilbud og stævner:
Holdet spiller U11-håndbold på kortbane med overligger. Planen er at deltage i en enkeltkampsturnering suppleret med stævner i løbet af sæsonen.
Vi ønsker også at give spillerne nogle særlige oplevelser sammen uden for den almindelige turnering, og planen er derfor, at holdet deltager i et overnatningsstævne sidst på sæsonen.
Tilmelding og afbud foregår via Holdsport. Hvis man ikke er meldt fra en træning, forventer vi, at man deltager. Til stævner skal der som udgangspunkt meldes til senest tre uger før.
Forældreinvolvering:
Et godt håndboldhold kræver også opbakning uden for banen. Derfor sætter vi stor pris på forældrenes hjælp til blandt andet kørsel, tidtagning, dommerbord, tøjvask og andre praktiske opgaver.
Allervigtigst er den positive og ordentlige opbakning fra sidelinjen. Sammen er vi med til at skabe et miljø, hvor spillerne kan udvikle sig og have gode håndboldoplevelser.
Læs også gerne vores forældreråd.
Hold dig opdateret! 📲
For at få alle de vigtige informationer, anbefaler vi at du:
✅Følger med på Holdsport – her foregår al kommunikation omkring træning, kampe og tilmelding.
✅Synes godt om vores Facebookside: RIF Håndbold
✅Deltager i holdets Facebookgruppe: Rødding IF Håndbold - U11 drenge :-)
Mød vores fantastiske trænere!