I Nivå Roklub har vi en række ergometere stående i klubhuset, som der trænes på året rundt, dog særligt i vintersæsonen imens der holdes pause med roning på vand. Det er en særdeles effektiv motionsform, som bidrager til styrke, vægttab og øget kondition. Samtidig har du mulighed for at træne din ro-teknik og dit ro-tag, så du er klar til roning på vandet.
Alle medlemmer har adgang til træningshold, herunder indendørs konkurrencer, spinninghold og e-roning. Man kan træne med andre på hold eller på egen hånd så længe, at der ikke er holdaktiviteter igang.
Spinning i ergometer er for alle med hang til musik, tempo og sved på panden. Det minder på mange måder om cykkel-spinning med den forskel, at du i et ergometer træner både ben, arme, mave og ryg. Vi spinner til musik, hvor det handler om at følge rytmen i musikken. Alle programmer er bygget op med indlagt intervaltræning, så vi sikrer, at du får sat gang i din forbrænding imens du opnår bedre kondi.
E-roning
Med e-roningsprogrammer på storskærm kan man træne med en professionel træner og vælge træningsprogrammer af forskellig sværhedsgrad og varighed. E-roning kan bruges på hold eller individuelt.
For de medlemmer, der kun ønsker at træne i ergometre og ikke ro på vandet, er der et særligt medlemskab til reduceret pris.
I Nivå Roklub bruger vi eRoning på storskærm til at rotræne på hold eller individuelt.