Roklubben lægger vægt på, at medlemmerne er aktive og ansvarlige og selv tager initiativ til roture og andre arrangementer. Det giver et stort engagement i klublivet, og der er normalt fin tilslutning både til klubroning og sociale arrangementer. Beslutninger om hvem der gør hvad hvornår bliver taget på vores årlige medlemsmøde og generalforsamling.
I klubben har vi, ud over roning, en lang række sociale aktiviteter uden for bådene som for eksempel fællesspisning den sidste tirsdag i måneden, krebsegilde, nytårskur mv.
Mange medlemmer er desuden med i forskellige udvalg med ansvar for praktiske opgaver og aktiviteter, fx husudvalget, instruktørudvalget, materialeudvalget og turudvalget.