Hos os handler håndbold om udvikling, fællesskab og masser af sjov motion. Vi ønsker at skabe et trygt miljø, hvor alle føler sig velkomne, udvikler sig og oplever glæden ved at være en del af et hold.
Vi træner to gange om ugen – onsdag og torsdag.
I træningen bygger vi videre på de grundlæggende håndboldfærdigheder. Spillerne lærer at spille på en større bane med større mål, får kendskab til de forskellige positioner på banen og udvikler deres forståelse for spillets regler. Vi arbejder med teknik, kast, finter, forsvar, angreb og samspil gennem varierede træninger med udgangspunkt i DHF’s træningsprogram.
Holdet deltager i turnering, hvor spillerne får mulighed for at afprøve det, de lærer til træning, i kampe mod andre klubber.
Har dit barn lyst til at være en del af fællesskabet, er I altid meget velkomne til at komme forbi til en prøvetræning. Vi glæder os til at tage imod jer!
| Dato | Beløb |
|---|---|
| 26. jan | 400,00 kr. |
| 22. sep | 400,00 kr. |
U11 kontingent 800kr.
Kontingenterne deles i to, første halvår august - december, andet halvår januar - april.
Støtteordninger til udsatte børn mm.
Alle er velkomne som medlemmer i Svend Gønge håndbold, og har du ikke økonomi til at betale dine børns kontingent, er der flere muligheder for at få hjælp, så også dit barn kan blive en del af fællesskabet. Kontakt holdets træner, da vi som forening har mulighed for at søge støtte til dækning af kontingent for særligt udsatte børn.