Er for dig som har lyst til at komme ud at cykle mountainbike i samvær med andre børn og unge. Kammeratskabet er det vigtigste, men du må gerne have dine forældre med, vores træner holder styr på løjerne og sikre at alle kommer med hjem.
Mødestedet for begyndere meldes ud af vores træner fra gang til gang på vores Facebookgruppe.
Er for dig, der har kørt MTB i nogen tid, enten alene eller i klub, men du har brug for at udvikle dig endnu mere og være en del at et stærkt fællesskab som har cykelglæde som omdrejningspunkt.
Det kan vi hjælpe dig med i et præstationsorienteret træningsmiljø, hvor fokus er på langsigtet udvikling og hvor sammenhold, kammeratskab på cyklen er i højsædet.
Vi baserer træningen på DCU`s Aldersrelaterede Trænings Koncept, ATK, og tilrettelægger træningen i overenstemmelse med anbefalingerne for børn og unge.
Samtidig tager træningen udgangspunkt i Cykling Odenses værdier, som du kan læse mere om her på hjemmesiden.
Træningen af seniorer på MTB foregår sammen med U15/17 for at sikre et højt niveau til træningen. Målet med træningen er at gøre rytterne klar til at køre cykelløb.
Træningen foregår på udvalgte spor i nærheden af Odense i hverdagen og kan lægges på spor som er længere væk i weekenderne.
I træningen gennemføres intervaller på udvalgte rundstrækninger i skoven, tilpasset den enkelte rytters niveau. Intervallerne planlægges med henblik på weekendens løb og en gradvis formopbygning. Derudover arbejdes med at opbygge tekniske færdigheder og at holde fart i sporet.
Der lægges vægt på, at alle kommer med ud til sporet og med hjem igen, og at træningen skal foregå i en god, kammeratlig stemning.
Træningstider, trænere og tilmelding står på det enkelte holds side: