En time fyldt med fart, grin og masser af bevægelse for alle springglade børn! Vi hopper og danser til musik, laver kolbøtter og vejrmøller, træner balance og prøver kræfter med sjove redskabsbaner. Vi skal også hoppe på airtrack, klatre og springe ned på bløde madrasser.
Vi træner uden forældre i salen – forældrehjælpere er velkomne efter aftale med træneren.
Husk at spise en snack hjemmefra, kom i tøj der er rart at bevæge sig i, og medbring drikkedunk.
Efter timen hjælpes vi alle (også forældre) med at rydde op.
Torsdag kl. 17.00-18.00 – Christianshavns Skole
Sæsonen løber fra 4. september 2025 - 30. april 2026. Der er ingen træning i skolernes ferie eller når salen bruges til eksamen, åbent hus mv.
OBS! Begrænsning på hold
Da vi i øjeblikket kun er to trænere og gerne vil sikre en god oplevelse for alle børn, har vi midlertidigt sat en grænse på 15 børn pr. hold.
For hver faste forældrehjælper, vi har med, kan vi optage yderligere 5 børn. Som forældrehjælper er dit barn naturligvis garanteret en plads på holdet.
Følg med på Børnegymnastik på Christianshavn - CIK på Facebook for opdateringer
Når du tilmelder dig holdet, kommer du på en venteliste, hvor træneren kan godkende din tilmelding.
Husk at udfylde dit barns informationer, når du tilmelder dig holdet via formularen herunder.
Pris kr 1200,- (betales i to rater)
| Dato | Beløb |
|---|---|
| 1. sep | 600,00 kr. |
| 1. jan | 600,00 kr. |
Vi er frivillige trænere i CIK og har selv børn på holdet. For os handler gymnastikken om fællesskab, bevægelse og at give børnene en sjov og tryg oplevelse.
Vi søger gerne engagerede forældrehjælpere til at give en hånd med under træningen. Erfaring er ikke nødvendig – det vigtigste er lysten til at engagere sig og bidrage til, at børnene får en god oplevelse hver gang.