Tilmelding Log på
  • Forside
  • Kalender
  • Holdoversigt
    • Børn & Unge
    • Senior
  • Om VCK
    • Om VCK
    • Kontakt og adresse
    • Visit Vejle Cykelløbet
    • Kontingent og klubtøj
    • Kontaktpersoner, bestyrelse, udvalg mv.
    • Sponsorer
    • Vedtægter
    • Holdsport vejledninger
    • Låneudstyr
    • Dokumenter
  • B&U-træning
    • Oversigt
    • Øvelser
    • Ruter
    • Træning
    • Hold & Setup
    • Værdier
    • B&U-udvalg
  • Aktuel Sæson
  • Ny i klubben
  • Nyheder

Young Riders Cup i Vejle den 18. maj

14. maj. 2025, kl. 14.52

Young Riders Cup (prøvecykelløb)

Den 18. maj kl. 10 afholder vi Young Riders Cup - et prøvecykelløb - i Vejle.



For alle 7-15 årige!

Young Riders Cup er for alle fra 7-15 år uanset om du har licens eller ej og om du er nybegynder eller erfaren.


Niveau-inddeling - vi retter til på dagen

Alle deltagere indplaceres i kategorier efter niveau/styrke. Dette betyder, at formatet er ideelt til både de helt nye B&U-ryttere, som gerne vil køre deres første cykelløb, samt den erfarne rytter, som normalt klarer sig godt til licensløbene.


Den overordnede målsætning med Young Riders Cup er, at ALLE skal køre i et felt med et relativ homogent styrkeforhold. Dette skal sikre at alle, uanset alder og styrkeforhold, får lov til at køre et cykelløb med jævnbyrdige modstandere.



Video fra de 2 ruter

Ruterne ligger i den sydlige udkant af Vejle.


Se video af den NYE enkeltstartsrute >

Se video af ruten til samlet start >


Se rutekort nederst i denne nyhed.



Klasser/niveauer

Ved tilmelding vælges hvilket level/klasse man ønsker at deltage i. Tilmelder man sig level 3, vil man - som udgangspunkt - køre i level 3 til både enkeltstart og samlet start. Men...


For at opnå målet om homogene styrkeforhold i klasserne, og dermed rammerne for en god løbsoplevelse for børnene, kan løbsarrangøren i forlængelse af enkeltstarten:

  1. Bede ryttere, som måtte vise sig at være relativt stærke i forhold til deres kategori, rykke et styrkeniveau op til linjeløbet
  2. Foreslå ryttere, som måtte vise sig at være overmatchede i enkeltstarten, at rykke et styrkeniveau ned til linjeløbet

Vi er forstående overfor, at det kan være svært at vælge det "korrekte" level. Se vejledningen om levels/klasser på Sportstiming (på siden med tilmelding - link nedenfor).



Tilmelding

Der er tilmelding via Sportstiming. Hvis du ikke ved, hvilken gruppe du skal tilmelde dit barn i, så snak evt. med din klubtræner. Alternativt kan du kontakte Martin Wang fra DCU på mwh@cyklingdanmark.dk.


Hvis vi efter enkeltstarten kan se, at klassen er ramt forkert, så retter vi det til inden linjeløbet (samlet start).


Link til mere info og tilmelding:
Shimano Young Riders Cup i Vejle >



Pris 50 kr.

Tilmelding på sportstiming er gratis.


Men deltagelse koster 50 kr. Beløbet overføres til mobilepay 66437 ved afhentning af startnummer på løbsdagen.
Ved betaling bedes I skrive: "Young riders cup" og "barnets navn".

Pengene går til rundstykker samt til Vejle CK's B&U afdeling.



Program på dagen

09:00-10:00: Tilmelding, udlevering af startnumre og rundstykker.

10:00-10:45: Enkeltstart ca. 2 km.

10:45-11:00: Præmieoverrækkelse enkeltstart.

11:00-13:30: Cykelløb hvor ryttere er opdelt i grupper efter styrke.

13:45: Præmieoverrækkelse - der er præmier til alle.

14:00: Tak for i dag


Programmet er cirka tider - afhænger af antallet af deltagere.



Cykelløb distancer (linieløb - samlet start)

Cykelløbenes distance (varighed) afhænger af niveauet.

Udgangspunktet er:

Kl. 11:00 - Level 1 - 15 min. + 1 omgang

Kl. 11:20 - Level 2 - 20 min. + 1 omgang

Kl. 11:45 - Level 3 - 25 min. + 1 omgang

Kl. 12:15 - Level 4 - 30 min. + 1 omgang

Kl. 12:50 - Level 5 - 35 min. + 1 omgang



Adresse og parkering

Kør mod Maserativej, 7100 Vejle. Der vil være parkering nær starten.
Startteltet står ved Maserativej 2.


Forplejning

Der vil være rundstykker med smør til alle - også forældre. Kaffe mm. medbringes selv.

Der vil ikke være mulighed for at købe mad og drikke. Medbring derfor rigeligt til jer selv og sørg for at tage frokost med også.


Toiletforhold

Nærmeste toilet er på McDonalds ca. 1,5 km. fra mål.

McDonald's Vinding, Jens Ravns Vej 1, 7100 Vejle.


Rutekort

Se nedenfor.


Detaljer

Deltagerne kører enkeltstart imod de øvrige deltagere i samme level/klasse. Der er symbolske præmier til top 3 i hver klasse i enkeltstarten. Rytterne starter med 30 sekunders mellemrum i hver klasse.

Der må ikke benyttes et enkeltstartsstyr (tri-styr) til enkeltstarten.

Startliste med præcist starttidspunkt udsendes dagen inden løbet. Ryttere der tilmelder sig efter startlisten er lavet, indplaceres på dagen.
Vejle CK foretager tidstagning manuelt med håndholdt stopur. Vi bestræber os på at udsende resultat og tider på enkeltstarten til alle deltagere i dagene efter løbet.





Rute enkeltstart

Ruten er ud/hjem med vendepunkt halvvejs og ca. 2,5 km lang.

Se en video fra ruten via link øverst i artiklen.


Cykelløb (samlet start)

Køres på en 950 meter rundstrækning.

Se en video fra ruten via link øverst i artiklen.


De seneste nyheder Alle
1. jun. 2025, kl. 10.33
Podiepladser, gode præstationer og dejligt samvær
VCK stillede til start med 9 ryttere i årets Tour De Himmelfart, det største B&U-løb på dansk grund. Desværre var Tobias (U17) og Rasmus (U19) ramt af sygdom og måtte melde fra. De øvrige ryttere viste flot trøjen frem og repræsente...
25. maj. 2025, kl. 19.56
Flot og regnfuld afslutning på Youth Tour
En regnfuld dag dannede rammen og sidste etape i årets Youth Tour. Igen i dag var det et aktivt U17-felt der gerne ville køre cykelløb. Fra VCK var Tobias med i flere fremstød på de første omgange, i feltet var Rasmus og Simon hele ...
24. maj. 2025, kl. 19.47
Dobbelt etapesejr i Youth Tour
VCK’s U17 drenge er ikke til at stoppe i årets Youth Tour, som afvikles ved Ringsted. Fredag åbnede løbet med en enkeltstart og allerede her viste drengene at formen er god. Simon imponerede med en flot 4. plads og Rasmus med en 8. ...
Andre sider fra Holdsport
  • Foreingsadministration af Holdsport