Vi møder til træning i træningstøj og indendørs sko.
Håret skal være sat op, og alle spillere skal have en fyldt drikkedunk med vand med.
Drikkedunken stilles ved dommerbordet under træningen.
For de yngste hold kan der være behov for, at en forælder hjælper med praktiske ting under træningen.
Al kommunikation om træning, kampe, stævner og øvrige aktiviteter foregår via Holdsport.
Ved indmeldelse oprettes spilleren i Holdsport, hvor samtykkeerklæring udfyldes, og kontingent betales.
Det er vigtigt, at oplysninger og tilmeldinger i Holdsport holdes opdaterede, så trænerne ved, hvem der kommer til træning og aktiviteter.
Vi tilmelder løbende holdene til stævner og sigter efter, at de yngste hold kommer afsted cirka én gang om måneden.
Det endelige stævneprogram offentliggøres i Holdsport, når det er på plads.
Tilmelding til det enkelte stævne sker via Holdsport.
Der vil være mulighed for at bestille spillersæt til spillerne.
Bestillingen samles, og der kommer nærmere information om bestilling, priser og deadline i løbet af sæsonen.
Ved stævner benyttes klubbens spillertøj, som udleveres til lejligheden.
Den første torsdag i måneden inviterer Ravnsborg HK og cafeteriet til fællesspisning.
Der vil være mulighed for spisning i forbindelse med holdenes træning.
Tilmelding foregår via Holdsport ugen før.
Første fællesspisning er torsdag den 8. oktober.
Flere datoer offentliggøres i Holdsport.
Ravnsborghallen og cafeteriet er en vigtig del af det lokale fællesskab, som klubben er en del af.
Når cafeteriet har brug for ekstra hjælp ved arrangementer, bidrager vi derfor gerne.
Det kan være en enkelt vagt, hjælp ved et arrangement eller en praktisk hånd, når der er brug for det.
Vi håber, at både forældre og bedsteforældre vil hjælpe til, når muligheden opstår.
Forældrenes opbakning er en vigtig del af fællesskabet i Ravnsborg HK.
Trille Trolle:
Forældre forventes at være med på gulvet sammen med deres barn og deltage aktivt i øvelserne.
U5 og U6:
Forældre forventes at være til stede på sidelinjen og være klar til at hjælpe, hvis der er behov. Det kan eksempelvis være ved toiletbesøg, trøst eller andre praktiske situationer.
U7 og U8:
Forældre er meget velkomne til at hjælpe på sidelinjen, men vi forventer samtidig, at spillerne i stigende grad kan klare sig selv.
På alle hold gælder det, at træneren har ansvaret for træningen, mens forældrene hjælper med at skabe trygge rammer omkring børnene.
Familie og venner er altid velkomne i hallen.
Vi opfordrer til, at man er nærværende, når man ser sit barn træne eller spille kamp. Børnene lægger mærke til, om vi er med.
Derfor opfordrer vi også til, at telefoner, computere og andre elektroniske enheder ikke tager unødigt fokus fra børnene.
Har man brug for at arbejde eller tage et længere telefonopkald, henviser vi til områder uden for hallen.
Ravnsborg HK er drevet af mennesker, der har lyst til at gøre en forskel.
Vi har altid plads til flere spillere, trænere og frivillige.
Har du lyst til at hjælpe med træning, arrangementer, sponsorarbejde, praktiske opgaver eller noget helt andet, hører vi meget gerne fra dig.
Kontakt bestyrelsesleder Malene Johansen på 60 17 14 40.