Lykkeliga

LykkeLiga - Ravnsborg Vikings

For udviklingshæmmede børn og unge på 10-20 år
Torsdag kl. 18:00-19:00


I Ravnsborg Håndboldklub har vi et helt særligt tilbud: LykkeLiga - Ravnsborg Vikings.

Holdet er for udviklingshæmmede børn og unge i alderen 10-20 år. Aldersspændet kan måske umiddelbart virke stort, men hos os er der plads til den enkelte spiller. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og skaber et trygt fællesskab, hvor alle kan være med.

Vores trænerteam har mere end fem års erfaring med LykkeLiga, og træningen tilpasses spillerne, så der både er plads til håndbold, leg, udvikling og masser af grin.

For Ravnsborg Vikings er håndbold meget mere end selve træningen. Det er fællesskab, oplevelser og venskaber. Vi deltager i håndboldstævner rundt omkring i Danmark og tager også på udflugter sammen.

Der er altid god energi, når LykkeLiga indtager hallen. Spillerne går op i håndbolden, men mindst lige så meget i fællesskabet på holdet og relationerne til de mange andre LykkeLiga-hold rundt omkring i landet.


Holdansvarlig og træner:
Karina Andersen, Heidi Petersen

Kontingent: 300 pr. halv sæson

Ravnsborg Vikings