Klubregler

Kontingent:  Kontingent: Junior -20 år: 400 kr. pr. år Senior 21- år: 500 kr. pr. år Familie med samme adresse: 2 medlemmer, pr. medlem 500 kr. pr. år. 3 medlemmer, pr. medlem 333,34 kr. pr. år 4 medlemmer, pr. medlem 250,00 kr. pr. år 5 medlemmer, pr. medlem 200 kr. pr. år Passive (inkl. klubblad) 400 kr. pr. år. 

Kontingent betales forud et helt år ad gangen, sidste rettidige betaling 28. februar. Der udsendes en mail med opkrævning. Konto 7450 1227206. Der er 3 måneders prøvemedlemsskab. Der betales først fra det efterfølgende hele kvartal. 

Ved indmeldelse i februar, betales kontingent fra 1.7. Ved indmeldelse i august, betales først kontingent fra 1.1.

Kontingentet dækker bl.a. Orientering, som er magasinet fra Dansk Orienteringsforbund. Bladet sendet til alle aktive medlemmer. Der sendes dog max. et eksemplar til hver husstand. Adressen hentes fra O-service.

Derudover udgiver klubben klubbladet Kratluskeren, der ligeledes udsendes til alle medlemmer. Max. et eksemplar pr. husstand. Adressen hentes fra klubbens adresseliste.

Passive medlemmer: Kan ikke deltage i idrætsudøvelsen.

Nøgle til klubhuset udleveres mod depositum på 100 kroner af kassereren.

Løbetøj: Bestilling sker via Lene Vindum (tlf. 3011 9150,[email protected]), se udvalget her

Kortsalg: Klubbens orienterings-kort forhandles af Per Jørsensen [email protected]. Prisen følger DOF’s reglement Dertil kommer 2 kroner ekstra for banepåtryk. Der tillægges administrationsgebyr for alle kunder udenfor AOK. 

Traditionsløb/vintercup og klubtræning: arrangeret af Aalborg OK er gratis for klubbens aktive medlemmer. Deltagere der er medlem af andre o-klubber skal betale 20 kr. For alle andre er prisen 40 kroner. 

Tilmelding til stævner: Skal ske via O-service. Medlemmer er selv ansvarlige for rettidig tilmelding. Fristen fremgår af O-service samt som oftest også det ugentlige nyhedsbrev eller Kratluskeren. Framelding kan ske uden udgift, hvis det sker inden tilmeldingsfristens udløb. Tilmeldte løbere betaler startafgift, uanset om man møder frem.

Tilmelding til stafet: Det er klubben der sætter stafetholdene. Stafetudtagningsholdet består af Træningsudvalgsformand, Klubtræner og Ungdomstræner samt. evt. 1-2 klubmedlemmer.

Tilmelding til stafet skal ske 2 dage før den alm. tilmeldingsfrist.

Startafgift til stævner: Skal betales forud via konto 9387 – 4567 904 305. Man bør betale et større beløb forud, via O-service kan man holde øje med sin løbskonto.

Transport til stævner: Løberne opfordres til via O-service at oplyse, om de har ekstra pladser og se, hvem der er meldt til samme løb, så man indbyrdes kan aftale kørsel.  

Transport til træning: Via Facebookgruppen arrangeres fælleskørsel.

Afregning af transport mellem medlemmer til stævner/træning: Man udregner antal km for turen (tur/retur) og ganger med 1 kr. pr. km. Dette betegner vi som bilens pris for turen. Denne pris deles bilens passagerer om at betale (inkl fører.

Dvs. Antal km. x 1 kr. pr km/ antal i bilen. Eks: en tur på i alt 100 km. med 4 i bilen, koster 25 kr. pr mand. Mindstepris for lift = 20 kr. - også selvom beregningen siger 5 kr.  

Der er som udgangspunkt ikke forskel på om man samles op fra opsamlingspunktet eller først senere på ruten.

Undtaget fra denne regel er klubtræner, Ungdomstrænerne og Ungdomsløberne (der deltager i Ungdomstræningen). Alle chauffører opfordres til at tage imod betaling, så det bliver ens for alle. 

Tilskud/Godtgørelser/Udlæg:

Generelt gælder at kun aktive medlemmer kan modtage tilskud.

For tilskud vedr. arrangementer i Danmark, gælder, at medlemmet skal stille op for klubben i Danmark

For tilskud i udlandet, gælder at medlemmet skal stille op for klubben i udlandet.

Hvis tilskuddet overstiger egenbetalingen har bestyrelsen ret til at ændre tilskuddet.

Der gives udelukkende tilskud til de ordinære startafgifter mm. Dvs. at løberen selv betaler for en evt. eftertilmelding og åbne baner købt på dagen.

Tilskud til uge- som weekendture i udlandet sker efter forudgodkendt budget.

Transportudgifter (stævner/kurser m.m.): Transportudgifter dækkes med statens laveste takst (i 2018 1,94 kr. pr km) under forudsætning af, at bilerne fyldes op, når det er praktisk muligt. Tilskud kan opnås ved kørsel til kurser, når medlemmer repræsenterer klubben, ved korttegning og banelægning, for funktionsledere ved klubbens åbne løb (men ikke ved træningsløb, ligesom der ikke gives tilskud til kørsel til skoven på stævnedage). 

Tilskud til ungdomsløbere: Ungdomsløbere får betalt 75 procent af startafgiften ved alle åbne løb på den danske terminsliste.  Deltagergebyr ved KUM betales fuldt ud af klubben. Ungdomsløbere får betalt 50 procent af startafgiften ved udenlandske løb (max. 10 løb. pr. år) Ved weekendture i Danmark og weekendkurser udgør egenbetalingen 200 kroner. Ved weekendture i udlandet udgør egenbetalingen 500 kroner. Ved sommerlejre i både Danmark og udlandet dækkes 50 procent af prisen. 

Ved ugeture i Danmark udgør egenbetalingen max. 500 kroner. Ved ugeture i udlandet udgør egenbetalingen max. 1000 kroner.

Som hovedregel kan hver løber få tilskud til fem weekendture og tre weekendkurser om året. 

Tilskud til ungseniorløbere: Løbere fra og med 21 til og med 26 år indgår i ungseniorgruppen. Gruppens medlemmer kan få 75% på de ordinære startafgifter til følgende løb: Nordjysk 2-Dages, Påskeløb, Danish Spring, DM'er, JFM'er samt Midgårdsormen

Kursusafgifter Senior 21-: Kursusudgifter ud over 200 kroner betales af klubben. Her menes kurser for udøvere i orienteringsteknik.

Tilskud til øvrige eliteløbere: Der gives tilskud til eliteløbere over 26 år, der træner seriøst. Bestyrelsen godkender en liste over de aktuelle personer; interesserede melder via Træningsudvalgsformanden. 

 

Divisionsturneringer: Der giver 100 % tilskud til startsafgifter for alle løbere 

Tiomila/weekendtur til Sverige: Ved deltagelse i klubtur til Tio-Mila giver klubben et tilskud på 600 kroner pr. løber. SU-berettigede betaler dog maksimalt 700 kroner.

Ved deltagelse i weekend-klubtur til Sverige giver klubben et tilskud på op til 300 kr. pr. løber, der deltager aktivt.

Egenbetaling udgør dog minimum 300 kr. pr deltager ved de to klubture.

Stafethold: Klubben dækker udgifterne til ikke-besatte pladser på stafethold, såfremt det er i klubbens interesse at stille stafethold.

Kompetencegivende kurser vedr. løbsafvikling, trænerkurser eller kurser i organisatoriske emner :  Klubben dækker som udgangspunkt kursusafgiften med 100 %, dog skal deltagelsen godkendes inden tilmelding.

Udlæg: Bilag for udgifter skal sendes til klubbens kasserer senest fire uger efter det arrangement, de er knyttet til. Alle bilag skal dog senest være fremsendt 15. december. Senere fremsendte bilag honoreres ikke.

 

Bestyrelsen