Holdpligter

Hvert seniorhold har en række pligter, som holdrepræsentanten skal fordele imellem holdets spillere:

Til træning:

  • Byde nye spillere velkomne, forklare hvordan holdet spiller (opstilling, spilsystem, osv.), fortælle hvordan man melder sig ind i klubben og betaler kontingent

  • Indkalde til spillermøde i slutningen/midten af hhv. september og januar. Her skal træner og spillere blive enige om hvordan sæsonens træning skal foregå, holdrepræsentanten skal (gen)vælges, ønsker om nyt udstyr kan diskuteres, osv.

  • Sørge for at der bliver taget holdfoto til klubbens hjemmeside i starten af efterårssæsonen (evt. i forbindelse med spillermødet)

  • Holde styr på hvem der spiller på holdet, og minde folk om at betale kontingent senest 1. oktober for efterårssæsonen og 1. februar for forårssæsonen

  • Fortælle nye spillere at de kan blive medlem af klubbens facebookgruppe. Måske har holdet også en facebookgruppe eller mailingliste, som nye medlemmer skal have linket til eller oprettes i

  • Sørge for at der efter hver træning bliver samlet bolde, aflåst boldvogn, fjernet net og stænger

  • Anføre spillerantal i hallens registreringssystem (når det virker)

  • Finde en repræsentant til klubbens festudvalg

  • Finde to repræsentanter som deltager til klubbens årlige generalforsamling i marts

  • Opdatere bestyrelsen om holdets udvikling, eventuelle problemer eller andre ting som bestyrelsen bør kende til.


Ved hjemmekampe:

  • Overblik over kamptøj

  • Overblik over holdsætning

  • Uddelegere sekretærtjanser

  • Indrapportere kampresultat umiddelbart efter at kampen er sluttet

  • Rydde op i hallen


Kampflytninger (foretages hurtigst muligt - ellers koster det knaster!):

  • Tag kontakt til den turneringsansvarlige med forslag til alternative datoer

  • Foreslå fx. ny dato på en træningsaften, hvor vi ved, at vi råder over haltid. Ellers tjek tjanseplanen

  • Kampflytningen er først vedtaget, når forbundet og begge klubber har bekræftet den nye dato