Frigivelse til egensejlads

For at kunne benytte klubbens udstyr og deltage i foreningens aktiviteter skal du være frigivet.

Når man er frigivet vil det være muligt at få en brik til klubhuset og klubbens låneudstyr.

For at kunne opnå frigivelse som nyt medlem, skal man kunne opfylde nedenstående krav.

Alle medlemmer som har været igennem intro og frigivelse, vil i løbet af introen have opnået kompetencerne til at kunne opfylde de forskellige krav.

Du skal kunne:

  • Padle på knæ
  • Padle stående
  • Padle liggende på boardet (pronepaddle)
  • Dreje boardet
  • Svømme 300 meter iført vest.
  • Komme sikkert på boardet fra strand og flydebro.
  • Stå og falde sikkert af boardet.
  • Komme op på boardet fra vandet.
  • Være i stand til at redde dig selv, og udfører en makkerredning.
  • Udvise korrekt stand up paddle-teknik, holdning og placering på boardet.
  • Padle en tur fra klubhuset til sommerlandsbroen og retur.
  • Udvise korrekt håndtering af klubbens udstyr på land.