I Taarbæk Sejlklubs Seniorskole tilbyder vi sejladsundervisning til voksne.
Der sejles primært i J80, vi benytte os dog også af at sejle i J70 og Ynglinge da alle klubbens både mellem kl. 17:00 - 20:30 er beregnet til skolesejllads.
Som medlem af Taarbæk Sejlklubs Seniorsejlskole har du/I mulighed for at modtage ugentlig undervisning i sejlads i løbet af sommersæsonen.
Den praktiske del af al undervisning starter omkring marts med bådklargøring af klubbens både og afrigning omkring oktober måned.
Det er lærerigt og sjovt at deltage i såvel klargøringen og afrigningen, da dette også er en del af sejlundervisningen.
Den ugentlige undervisning udføres af frivillige medlemmer (fører), som allerede har Søfartsstyrelsens duelighedsbevis. I alt er vi ca. 20 instruktører der hjælpes ad.
Sejldagene er Mandag-Torsdag 17:00 - 21:00, i gennemsnit tager en sejltime 90 minutter til søs. Alt efter besætningens humør kan den være kortere eller længere.
2025
Mandag: Sejler der 2 besætninger
Tirsdag: Sejler der 2 besætninger
Onsdag: Sejler der 1 besætning
Torsdag: Sejler der 2 besætninger
Fredag - Søndag: Udbydes ikke af klubben, en instruktør må dog frit vælge om han/hun vil udfører skolesejllads her på et given tidspunkt.
Om vinteren kan du vælge som medlem af klubben, at deltage i navigationsundervisningen med en efterfølgende prøve til. Dette er en ud af de 2 dele du skal bestå for at kunne få duelighedsbeviset.
Når du har duelighedbeviset, har du mulighed for at blive instruktør i sejlklubben, vi appelerer til du gør dette hvis du vil blive en rutineret sejler. Du vil blive sendt på kursus og modtag masser sparring af de andre instruktører af klubben. Du vil ligeledes blive fritaget for kontingent og havde mulighed for at låne klubbens både privat, såfremt det ikke går udover undervisningen.