Serie DM

Serie DM 2026

24.-26. april

Uofficielt DM for Serie 1 og 2 hold

d. 25.-26. april 2026,

overnatning mulig fra d. 24. april.

Kære håndboldvenner.

Vi har den store fornøjelse, for 17. gang, at indbyde til Det uofficielle DM for serie 1 og 2 hold. Det er den perfekte sæsonafslutning for cremen af Seriehold. Vi samler de bedste hold fra Danmark til et stævne, som indeholder både spændende kampe og en god fest med dansemusik lørdag aften. Vi glæder os til at se jer i Svendborg


Hvem kan deltage?

Hold fra Serie 1 og 2 som til nytår placerede sig mellem de 4 bedste i deres puljer. Holdet kan deltage selv om det er rykket en række op ti nytår. OBS der er nu åbent for alle uanset placering !!


Tilmelding.

Man kan tilmelde sig allerede nu.

Tilmelding fungerer efter Først-til-mølle-princip.

Tilmelding er først gældende når holdgebyr og depositum er indbetalt. Når vi har modtaget holdgebyr og depositum, sender vi jer en bekræftelse på deltagelse


Hvad indeholder stævnet?

  • Minimum 4 kampe til hvert hold.
  • Spilletid 2 x 20 minutter med 2 dommere.
  • Fredagsbar med DJ i Midtbyhallen, fredag d. 24.4. kl. 20.00 – 24.00
  • Fest med lækker mad og dansemusik i Midtbyhallen, lørdag d. 25.4. kl. 19.00 – 01.00
  • Overnatning på Svendborg Handelsgymnasium, Skovsbovej 43, Svendborg. Vi er blevet indskærpet kraftigt fra skolen, at indtagelse af alkohol på skolen ikke er tilladt. Vi henstiller indtrængende til, at I overholder dette, da fremtidigt lån af skole afhænger af dette.
  • Morgenmad på Svendborg Handelsskole
  • Spillesteder: 5 haller i og omkring Svendborg.
  • Al transport sørger holdene selv for. Hallerne ligger inden for 10 minutters kørsel af hinanden.


Priser.

Depositum 1000,00 kr.

Tilbagebetales på den oplyste konto når klasselokalet er afleveret i opryddet og uskadet tilstand.

Holdgebyr 1655,00 kr.

Depositum og holdgebyr skal indbetales samlet ved tilmelding af holdet. (Først ved indbetaling af depositum og holdgebyr er tilmelding gældende)

Ved afbud efter d. 1. marts 2026 går depositum og holdgebyr tabt.


Deltagergebyr.

  • 600 kr. for en overnatning, lørdag-søndag, fest lørdag aften og morgenmad søndag
  • 675 kr. for 2 overnatninger, fredag-lørdag og lørdag-søndag, fest lørdag aften og morgenmad lørdag og søndag.

Deltagergebyret indbetales i forbindelse med deltagertilmelding senest d. 1. marts 2026


Tilmelding foregår ved at fremsende mail til:

[email protected]


OBS: NY MAILADRESSE

  1. Angiv venligst: klubnavn,
  2. Serie 1 eller 2,
  3. køn,
  4. kontaktperson med tlf.nr. og mailadr.,
  5. trøjefarve
  6. kontoen depositummet skal tilbageføres til.

Alle indbetalinger skal ske til følgende konto:

Reg.nr: 2680 Kontonr: 756 013 2128


Husk at angive klub og dame/herrehold.


Vi ser frem til et fremragende stævne

Med sportslig hilsen

Svendborg HK

Kontaktperson, Jørgen Dalgaard

Tlf: 40 58 68 44, og ovenstående mail

Turneringsafvikling Serie 1 og 2 DM, 2026:

Regler: 

Stævnet afvikles efter Dansk Håndbold Forbunds regler.

* Se undtagelse under spillere

Ved direkte rødt kort eller bortvisning, kan der idømmes karantæne i en eller flere kampe. Dette afgøres, efter dommerens rapportering, af stævneledelsen.


Spillere: VIGTIGT.

*Vi fastholder vores målsætning og ønske om, at det er et stævne for Serie 1 og Serie 2 spillere.

De nye regler for spilleberettigede spillere gør det mere flydende.

Vi opfordrer derfor kraftigt de deltagende hold til at medvirke til at gøre vores stævne sportsligt fair, så vi får nogle jævnbyrdige kampe, ved kun at deltage med spillere på henholdsvis Serie 1 og Serie 2 niveau.

Deltagerne skal have været spilleberettiget på stævneholdet i den sidste turneringskamp, OG primært have spillet på stævneholdet efter jul. Det vil sige, at man skal have deltaget i flere kampe på stævneholdet end på et evt højere rangeret hold, og at man selvfølgelig er medlem af klubben. Man må gerne have spillet fuldt ud på et lavere rangeret hold i klubben. Overtræder man disse simple regler, vil man blive taberdømt 3-0 i de kampe spilleren har deltaget i, samt indplaceret sidst i puljenhvis der indgives en formel skriftlig protest.


Der må i alt benyttes 14 spillere på hvert hold i stævnet, dog må man kun benytte 12 spillere i hver kamp.

OBS: De hold, som er inviterede, er alle hold som til jul 2025 lå nr. 1, 2, 3 eller 4 i deres respektive Serie 1 eller 2 pulje. På grund af meget forskellige regler i de forskellige forbund og kredse, har nogle af holdene efter jul deltaget i puljer, som kan hedde Serie 2 OP, Serie 1 kval eller lignende.


Deltager et hold med ulovlige spillere, vil holdet blive taberdømt og indplaceret som nr. sidst i den indledende pulje, hvis der bliver indgivet en formel og skriftlig protest.


Turneringssystem: 

I puljen spilles alle mod alle. Ved pointlighed gælder følgende:

1. Indbyrdes kamp/kampe. (Point, Måldifference, Flest scorede mål)

2. Måldifference i samtlige kampe i puljen.

3. Flest scorede mål.

4. Lodtrækning.

Ved uafgjort i placerings- og cupkampene går man direkte til straffekastkonkurrence. 5 kast pr. hold. Hvis det stadigt er uafgjort, 1 kast af gangen ind til en afgørelse er fundet.

Den endelige turneringsform offentliggøres når det endelige antal hold i turneringen er kendt.

Kampvarighed: '

2 x 20 minutter.


Dommere: 

Alle kampe dømmes af 2 dommere.

Kampafvikling: 

Holdene skal være klar i god tid, så vi kan holde tidsplanen.

Førstnævnte hold stiller op under uret, og medbringer en god bold.

Sidstnævnte hold skifter trøjer ved ens trøjefarve. 

Der findes overtrækstrøjer i hallen om nødvendigt.


Præmier: 

Efter hver finale er der præmieoverrækkelse.

1. præmie: Personlig præmie og pokal.

2. præmie: Personlig præmie

3. præmie: Personlig præmie

Der er præmier til maximalt 14 deltagere.

Protester/Spørgsmål: 

Protester skal indgives umiddelbart efter kampen, ved at udfylde en skriftlig protestformular og lægge 500 kr i depositum. Formularen udleveres og afleveres på stævnekontoret.

Henvendelse vedrørende kampene, evt. protester mm. rettes til stævnekontoret, Jørgen Dalgaard eller Søren Holm.