Velkommen

​Velkommen i Skødstrup Fodbold

I Skødstrup Fodbold vil vi meget gerne tage godt imod alle. Det gælder både spillere, forældre og nye trænere.

Erfaringsmæssigt ved vi, at det kan være lidt svært at starte som ny i en klub. Derfor håber vi, at dette indlæg kan være en hjælp på vejen. Her på vores hjemmeside findes der informationer om mange af de praktiske ting i forbindelse med hverdagen i klubben.

Det kan være en god idé at kontakte de eller den træner(e), som er tilknyttet den enkelte årgang eller ringe på forhånd og få en aftale omkring træningstider og opstart. Træneren kan også hjælpe med yderligere information om klubben. Man kan også kontakte klubbens ungdomskontaktpersoner (se afsnittet 'Bestyrelsen') eller søge yderligere oplysninger her på hjemmesiden.

Når du møder første gang
Første gang du møder op til træning vil du som spiller blive budt velkommen og træne sammen med dine nye kammerater. Når du har trænet et par gange, vil du blive indmeldt i klubben og du er klar til at gå i kamp for Skødstrup Fodbold.

Forældresamarbejde
Skødstrup Fodbold ønsker en positiv opbakning og et godt samarbejde med forældrene. Skødstrup Fodbold er, som så mange andre sportsklubber i Danmark, i vid udstrækning en klub, som bygger på frivillige trænere og hjælpere. De skal hver eneste dag sørge for, at byens børn og unge kan nyde de mange glæder, der følger med at deltage i idrættens fællesskab.

Det er i høj grad de frivillige, der på den måde skaber mange værdier for vores fælles samfund. Derfor har vi også brug for din hjælp som forælder til arbejdet omkring holdet og arrangementer i vores klub.
Det er vores håb, at frivilligheden i klubben støt og rolig vil vokse, således at vi alle giver en hjælpende hånd i forbindelse med klubbens mange aktiviteter.

Trænere
Går du og har lyst til at afprøve dine evner som træner? Brænder du for at arbejde med børn og unge?

Det er ikke et krav, at du har trænererfaring. Mange af de yngste hold kræver blot, at du har lysten til at komme i gang. For ældre hold, vil det kræve at du har indsigt i fodbold og lysten til at arbejde med børn. Kontakt Ungdomskontakt eller en fra klubbens bestyrelse (se afsnittet 'Bestyrelse').