Værdigrundlag

Værdigrundlag

Spillerudvikling

Vi vil holde fokus på spillernes individuelle udvikling. I børnefodbolden skal leg med bolden være i højsædet. Til kampe skal alle spille mindst halvdelen af kampen (HAK).

Differentieret træning
Alle spillere har brug for hinanden. De gode spillere har brug for hinanden i den daglige træning, hvor de har behov for succes med deres driblinger og finter overfor de mindre gode spillere, mens de mindre gode har brug for rollemodeller, som de kan se op til og kigge efter for at øge deres egen udvikling.

Sammenhold
At træningen foregår i trygge omgivelser, hvor der er plads til at lave fejltagelser, og hvor alle føler sig velkomne, uanset hvilket samfundslag de kommer fra. Skødstrup Fodbold er et sted hvor mobning absolut ikke accepteres.

DBU Fair play
Spillerne skal udvise fair play til træning, overfor medspillere, trænere og forældre. I kamp overfor modstanderne og deres trænere, forældre og overfor dommeren. Overfor klubben udvises fair play i forhold til faciliteter og de remedier man benytter i sin træning.

DBU's Etiske retningslinjer for klubskifte i børne- og ungdomsfodbold
Skødstrup SF Fodbold følger DBU's retningslinjer i børne og ungdomsfodbold, dvs. at der ikke ”fiskes” efter spillere direkte ved kontakt til spillere/forældre, men der den involverede klub kontaktes. Endvidere bør spillere ikke søge udfordringer i større klubber før ved overgangen til ungdomsfodbold, der er U13 årgangen.

Skødstrup Fodbold tilbyder

  • Fodbold for alle 4-18 årige piger og drenge
  • Engagerede trænere
  • Træning tilpasset den enkelte årgang
  • Gode træningsfaciliteter
  • Fodboldskole for U7-U14.

Som forældre til børn og unge ønsker Skødstrup Fodbold:

  • positive relationer mellem forældre, trænere, dommer og klub
  • at barnet møder op til træning og kamp til tiden med påklædning der passer til vejr og vind
  • at forældre efter aftale kan hjælpe trænerne under træning og kamp
  • at forældre kan bidrage med kørsel til kampe og stævner
  • at vi på skift vasker klubtøj efter kampe og stævner
  • at man forsøger at bakke klubarrangementer op
  • at vi samarbejder om arrangementer for børnene
  • at vi giver os ros og konstruktiv kritik
  • at vi opmuntre spillerne positivt
  • at vi lader træneren styre træningen og kamp
  • at vi deltager på evt. forældremøder i årgangene
  • at vi efterlever DBU's - "De 10 forældrebud" (se afsnittet 'De 10 forældrebud')

Afbud:

Ved kamp eller stævne. Send venligst afbud i god tid til træner.

Holdsætning:
Spillerne får udleveret praktiske oplysninger, når de skal spille kamp.

Spillertøj:

Spillertøj findes til alle hold. Benskinner benyttes af alle spillere i alle årgange og i alle turneringer.

Ture og stævner m.v.:
Træneren informerer om ture og stævner, som holdene deltager i. Det er individuelt hvilke hold der deltager i hvilke stævner.

Inddeling af spillere
Trænerne har ansvaret for inddelingen af spillere, som sker efter DBUJylland’s regler/række­be­skri­velse. Se DBUJylland’s hjemmeside www.dbujylland.dk (Turneringer / Central turnering / Rækkebeskrivel­ser).

Aldersrelateret træning
For at skab en blå tråd gennem ungdomsrækkerne, opfordres alle ungdomstrænere til benytte sig af aldersrelateret træning, ligesom Skødstrup fodbold løbende opfordrer trænerne til at deltage i relevante kurser.

Skødstrup SF Fodbold er for alle
som har lyst til at spille fodbold uanset niveau, og som samtidig vil bestræbe sig på at efterleve klubbens regler.

Adfærd

Det forventes, at såvel trænere, spillere og forældre til- og omtaler hinanden på samme måde, som man selv ønsker at blive til- og omtalt. Det forventes ligeledes, at man behandler og tiltaler modstandere, dommere mv. efter samme princip – behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet.
Såfremt en af klubbens spillere opfører sig usportslig, ikke efterlever klubbens/trænerens instrukser eller på anden måde levere en dårlig opførsel til såvel træning som til kamp, på og/eller udenfor banen er det klubbens opfordring, at træneren sørger for, at det får konsekvenser for spilleren, fx ved at sende spilleren væk fra træning eller ved kamp at tage spilleren ud af banen og evt. sende spilleren til omklædning.

Forældrene opfordres hermed til at fortælle egne børn, at det er træneren, som bestemmer, og dennes instrukser skal efterleves, således at trænerne får mulighed for at bruge tiden og energien på at lære børnene at spille fodbold.

Omklædningsrum
Efter træning/kampe tages fodboldstøvler af og rengøres inden man går i omklædningsrummet. Såvel til træning som til kampe og såvel på udebane som på hjemmebane forlades omklædningsrummet ryddeligt. Tjekkes inden det forlades, således at affald mv. er i skraldespanden og glemte ting og sager kommer med ejermanden hjem. Ofte skal omklædningsrummene bruges af andre inden de rengøres.
Det er ikke tilladt at filme med kamera eller mobil fra omklædningsrummene i forbindelse med omklædning og bad.

Spillertøj

Holdene sikrer, at alt spillertøj kommer til vask. Tøjet tages på skift med spillerne hjem til vask.

Transport til udekampe og stævner
Forældre kører til udekampe og stævner. Såfremt, der ikke er biler nok, til at alle spillere kan transporteres efter gældende færdselsregler, aflyses kampen, og klubbens hold bliver taberdømt.

Alle spillere medbringer håndklæde, skiftetøj og sko (ingen spillere med spillertøj og fodbold­sko i bilerne).

Alle spillere skal være spændt fast.

Afbud til kampe
Spilleren kontakter træneren straks, således at en eventuel afløser kan findes. Såfremt en spiller ved han er forhindret i at spille en af de planlagte kamp, informeres træneren ved førstkommende lejlighed.

Afbud til træning
Såfremt man forhindret i at deltage i træning informeres træneren. Såfremt andet ikke aftalt med træneren, bliver ingen væk uden afbud.

Lejrskoler og andre skolearrangementer
Det er vigtigt, at spillere/forældre informere trænerne i god tid omkring lejrskoler og andre skolearrangementer. Således kan træningen tilpasses og kampe eventuelt flyttes til andet tidspunkt.

Kampkort
Kampkort med mødetid og andre relevante informationer, udsendes via Holdsport.

Foldbold er et holdspil, hvor de spillere, der er på banen, skal samarbejde som et team, og det er trænerens vurdering, hvor på banen dit barn har den bedste indflydelse på spillet og for holdet, en placering som ikke nødvendigvis behøver være favoritplacering for dit barn. Støt dit barn og holdet ved at støtte træneren i hans vurdering, specielt når dit barn eller andre spillere på holdet er til stede! Husk mange med fodboldforstand er ikke enig med landsholdstræneren.

Frugtordning
Klubben opfordrer holdene til at lave en frugtordning, hvor forældrene på skift medbringer frugt til holdet, når der spilles kampe, således at spillerne kan spise frugt i halvlegen og efter kampen.

Ris/ros
Såfremt forældre har ris/ros til træneren/klubben er det klubbens ønske, at I vil kontakte jeres trænere og/eller ungdomskontaktperson (se afsnittet 'Bestyrelsen), således at eventuelle problemer kan drøftes og løses mellem voksne, og dermed undgå at inddrage spillerne. Husk i den forbindelse, at trænerne i ungdomsafdelingen hører til blandt klubbens frivillige ulønnede personer, som gør, at Skødstrup SF Fodbold kan eksistere.