Roklubben Furesø

Roning er en af de få sportsgrene, hvor du får bevæget og styrket alle kroppens muskler. Uanset om du er elite- eller motionsroer, vil du opnå en forbedret fysik samtidig med, at du får nogle vidunderlige naturoplevelser. Rosporten er endvidere meget social, idet du kan få mange hyggelige stunder og gode relationer til dine rokammerater.

De bådene, som man ror i, er dels de robuste inriggere, som benyttes primært til hyggertur, og så de slanke og hurtige outrigger, som er velegnet til træning og konkurence. det giver mulighed for at dyrke roning intenst med træningsprogrammer, der giver sved på panden.

Rosæsonen starter med standerhejsning hvert forår og varer lige til standerstrygningen i efteråret. Det er muligt at ro tidlig om morgenen og se en ny dag begynde eller om aftenen, når du har fri. Det gør roning til en maget flexsibel sport.

Det siges – med rette – at roning er en livsstil, hvor der er aktiviteter året rundt.

I vintermånederne behøver du ikke at frygte for formen, for der arrangerers der svømning, styrketræning, ergometerroning. Derudover bruger vi vinteren til at foretager den nødvendige vedligeholdelse af vores både.

Vil du vide lidt mere om hvem vi er i Roklubben Furesø kan du læs om Roklubben her på hjemmesiden.

Har du fået lyst til at prøve roning, så læs mere om hvordan du bliver roer.