Årgang 2018 - 2017 - 2016
U6, U7 og U8 - årgang 2018, 2017, 2016
Velkommen til klubben :-)
Jeg glæder mig til håndboldsæsonen med jer. Der vil blive en masse sjov med bold i træningen, og I vil også blive tilbudt stævner, hvor der spilles på tværs af banen: totalhåndbold. Kampe er ikke et must, men blot et tilbud til de spillere, som kunne have interesse i det. Disse stævner spilles som udgangspunkt lørdag formiddag, måske strækkende sig til ca. kl. 14.00.
Forældre- hjælp er et must til disse kampe, da jeg varetager kampe for U9 holdet, som ligeledes ligger om lørdagen.
Jeg tilbyder naturligvis at guide jer forældre ud i denne disciplin.
Spillere på U6/U7/U8- håndboldholdet skal primært arbejde med grundlæggende boldhåndtering, Fortrolighed med bolden og udvikling af kast og gribe-kundskaber.
Der vil være træning, som tilpasses den enkelte spiller og niveau. Træningen bygger på glæde og sjov læring med bolden og holdfællesskabet i fokus. Det er håndbold for alle, hvor man taler og opfører sig pænt overfor hinanden :-)
Håndbold er en aktiv sport, derfor satses der på en masse bevægelse i alle øvelser, og bolden er som udgangspunkt med i aktiviteterne. Håndboldreglerne er sekundært.
Børn i denne aldre er på et stadig, hvor den legende tilgang med bolden er hovedsædet.
Træningen skal indeholde sjov motorisk træning hver gang, som sagt med bolden som en del af øvelserne. Håndbold-teknik vil blive leget ind.
Kampe er til de spillere, som har lyst og mod til det.
Der tælles ikke mål. Spørg til gode afleveringer, godt forsvar, en god målmands-aktion m.m. Vi skal træne til at blive gode holdspillere og gode på hele banen i alle facetter af spillet.
På sigt skal vi skabe gode vindere, som glædes over sejr, men ikke hoverer og ligeledes gode tabere, som synes, at et nederlag er træls, men vil kommer alligevel videre uden at ærgre os unødigt.
Jeg glæder mig til samarbejde - vores kommunikation forgår i en gruppe på Facebook, men I skal også følge med på Holdsport, hvor I også melder jeres barn ind i klubben og melder til kampe m.m. I kan endvidere altid træffe mig på 61261874 og/eller på Messenger.
Facebookgruppe: U6/U7/U8 Håndbold sæson 2024-2025
Hjælpetrænere: Karoline, Julie og Asmus
Vh. Birgitte; træner
1 Håndbold skal være sjovt for alle – både på og uden for banen
2 Mød op til træning og kamp – hvis dit barn ønsker det
3 Giv opmuntringer til alle børn – ikke kun dit eget
4 Bak op om arbejdet i foreningen – det bliver værdsat, også af dit barn
5 Dommeren er en vejleder, der skal hjælpe børnene – kritisér ikke hendes/hans afgørelser
6 Håndbold er en holdsport – holdkammeraterne er ikke ligeglade med, om dit barn kommer eller bliver væk
7 Respektér trænerens beslutninger – vær derfor positiv og støttende
8 Giv opmuntringer i medgang og modgang – giv ikke kritik
9 Spørg om kampen var god og sjov – ikke kun om resultatet og antallet af scoringer
10 Det er dit barn, der spiller håndbold – ikke dig