Velkommen til Jernløse Boldklub

Velkommen til Jernløse Boldklub

Velkommen til Jernløse Boldklub

Jernløse Boldklub er en fodboldklub beliggende i Nr. Jernløse og har hjemsted ved Jernløsehallen i Holbæk Kommune.

Vi er en breddeklub, hvor det sociale er drivkraften.

Vi har p.t. hold i herresenior og Oldboys, og vi har en stor ungdomsafdeling, hvor der er plads til både piger og drenge.

Vi har p.t. hold for drenge i årgangene: 2011/2012 (mix), 2009/2010, 2008, 2006/2007, 2005, 2003/2004, 2002 og for piger i årgangene 2004/2005/2006.

Jernløse Boldklub er også Fodbold Fitness klub.

Vi har motionshold for både herrer og kvinder. Fælles for disse hold er at de som udgangspunkt ikke spiller kampe, men kun træner.

Jernløse Boldklub tilstræber at anvende den nyeste viden indenfor aldersrelateret træning for alle hold i ungdomsafdelingen. Herudover tilstræber vi at arbejde efter DBU´s retningslinjer, beskrevet i "Holdninger og Handlinger"

Vi søger, at vores forældre efterlever "Forældrenes ti bud"

Vi efterlever retningslinjerne der er udstukket for arbejdet med børn og unge under 15, idet ALLE trænere og ledere har godkendt børneattest.

Alt sammen findes der links til på denne hjemmeside.

Jernløse Boldklub forsøger at være så synlige som muligt både lokalt og regionalt. Dette sker ved forskellige arrangementer f.eks. vores store påskestævne, der henvender sig til alle klubber på Sjælland, Herudover deltager vi i diverse arrangementer under DBU Sjælland.

Klubbens daglige drift både i bestyrelsen samt i vores store træner/leder-gruppe varetages af frivillige ildsjæle, der gør et kæmpe stykke arbejde. Vi tilbyder dem alle udvikling gennem relevante træner- og lederkurser.

Vi byder ALLE velkommen som spiller eller træner i klubben. Hvis du bor i området og har interesse i fodbold eller bare i arbejdet med børn og unge, så er JERNLØSE BOLDKLUB klubben for dig