Det er endnu ikke muligt at tilmelde sig fitness kontingenter her på denne hjemmeside. Vi mangler fortsat at få vores alarmsystem koblet op til Holdsport, så alle medlemmer kan åbne døren ind til fitness centeret. Derfor foregår tilmelding til hhv. Fitnesscenter - klubmedlem, Juniorfitness, Pensionist Fitness og Multi-kontingent til fitness centeret, på vores gamle hjemmeside: https://www.iffjorden.dk/our-a...
Med et multikontingent får du adgang til både IF Fjordens fitnesscenter og en række forskellige holdtræninger – så du kan træne præcis, som det passer dig. Kombinér styrketræning i motionscentret med blandt andet indoor cycling, løb, Fitness med Effekt, udendørs cirkeltræning, Cross Dance og Line Dance.
Uanset om du ønsker at forbedre din styrke, kondition eller blot holde dig aktiv, finder du et motiverende træningsmiljø og et godt fællesskab hos os. Du kan desuden få hjælp af vores instruktører til at komme godt i gang med et personligt træningsprogram.
Medlemskab er muligt fra 15 år. For at blive medlem skal du møde op i fitnesscentret eller kontakte en af vores instruktører, hvor du også kan booke en prøvetime. Deres kontakt oplysninger finder du længere nede på siden. Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Er du under 15 år? Efterlønner eller pensionist? Eller er du allerede medlem i IF Fjorden i forvejen? Så har vi et billigere kontingent til dig under hhv. Juniorfitness, Fitness Pensionist og Fitness Klubmedlem