Betyrelsesmøde 08-01-24

Referat bestyrelsesmøde mandag den 8. januar kl. 17.45 på Dansk Centralbibliotek

Til stede: Bodil, Anne, Søren, Khatira, Teja, Ulla, Silke, Helle

1: Godkendelse af sidste mødes referat – referatet godkendt

2: Sidste nyt fra: Afdelingslederne (Søren, Khatira, Teja og Anne) Kassereren (Silke) Formanden (Helle)

Søren: har et aftalt møde med Julian og Anna vedr. opstart af svømning. Hvis alt går rigtig hurtigt, evt. allerede pr. 1.2. ellers satster vi på 1.3. TSB er glade for stadig at låne vores ene bane, men hvis vi får nok, har vi muligheden for at få den tilbage. På volleyholdet kører det hele som altid. Olli har et ønske om at starte et nyt hold til næste sæson – Pickleball.

Khatira/Anne: Shannon er blevet færdig med uddannelsen til Breathing Fittness og tester det et par gange. Evt. et nyt hold til næste års program. Den 28.1. afholdes der en workshop i Crossdance og Sixpack – SdU’s gymnastikudvalg har arrangeret og det ligger på vores FB-side og sendes ud via SportMember.

Teja: det kører som det skal – der er ikke kommet nogle henvendelser

Silke: den første tid har kostet mange søvnløse nætter og det var meget udfordrende. Hun havde fået en hurtig introduktion til Sage fra Helen og stod derefter på egne ben. Vedr. kontingent har der især været problemer med tilbagebookninger på konti fra Sydbank. I alt er hun endt med et returgebyr på 135€ Laptoppen kører meget langsomt og der ligger en ny klar til at blive taget i brug, når årsindberetningerne til SdU er indsendt. Pt har vi 407 medlemmer.

Helle: Der er kommet mail fra Rosica om at hun søger penge til nogle udendørs redskaber til hendes børnehold. Hvis andre mangler noget, kan de give hende besked senest 21.1. Der skal desuden laves en oversigt over hvad vi har af redskaber de forskellige steder – måske ligger noget og bliver ikke brugt som kan bruges et andet sted. SdU afholder deres årlige Nytårskur den 26.1. i Deutsches Haus. Det er for alle frivillige med partner. Der er stadig ikke kommet svar fra banken ang. underskrift ved kassererskifte. Helle aftaler også tid hos advokaten for at få Silke med i Vereinsregister. Det tysk oversatte referat er først kommet sidst december.

Helle og Teja deltog i foreningsaftenen i Slesvig. Det var en hyggelig aften selvom der ikke var ret mange deltagere. Næste foreningsaften afholdes i forbindelse med landsmødet slut marts.

3: Opgavebeskrivelse af bestyrelsesposterne – alle bedes gøre sig tanker om ”job-beskrivelser”

Søren har lavet er stort forarbejde og sammenhold vores opgaver med DANs formålsbeskrivelse. Tanker: kan man evt. spare på kontingent nr. 2, hvis man er meldem af flere danske foreninger? Kan der laves et fælles kontingent hos SdU hvor man kan deltage i flere foreninger? Hvordan dækker vi hele Flensborg?

Hvem har ansvaret for at søge fonde til udstyr? Burde ligge hos afdelingslederne, for at bevare overblikket over hvilket udstyr vi har. Kan evt. dokumenteres i SportMember. Hvordan lægges programmet? Planlægning i bedre tid, så ingen føler sig pressede til at tage nye tider. Hvad kan vi tilbyde af efteruddannelse til vores instruktører? Hvordan rekruterer vi nye? Grænseoverskridene – i DK ser man mange biler på tyske plader men vi har næsten ingen på danske.

Der skal laves en oversigt over hvem, der har det overordnede ansvar for hvilke hold.

Søren og Helle har et ”oplæg” klar til næste møde, som vi så kan tilpasse.

4: Hvis vi kan nå det: præsentation af bestyrelsesmedlemmer og evt. instruktører på FB – udgår, med på næste møde.

5: Evt.

Flensburg Erleben – hvad har det reelt givet? Der er kommet en lille håndfuld nye medlemmer og tidligere medlemmer har igen fået øjnene op for DAN. Og instruktørernes løn er blevet betalt de gange, hvor programmet kørte.

Mini-opvisning søndag den 17. marts – hvilke hold kan deltage ud over showdance?

Næste møde finder sted mandag den 10. marts kl. 17.30 på biblioteket.