Coding Pirates - forår 2020

Spil med Unity og C#
Vi skal kode spil, med Unity og C#

Unity er en spil-engine til både 2D og 3D spil, og til både PC og mobil. Unity bruges af mange professionelle, men kan stadigvæk bruges af nybegyndere

C# (Udtales “C sharp”) er det programmeringssprog, vi skal bruge til at kode logikken i spillene.
Målet er at eleverne får lavet deres egne spil.
For dem der har lyst, bliver der mulighed for at arbejde på deres egne projekter, enten enkeltvist, eller i små grupper.

Hvis man ikke lige har den gode spil-ide, eller bare gerne vil være lidt dygtigere, før man kaster sig ud i sit eget projekt, er der masser af video-tutorials, som er en glimrende måde at komme i gang.

I et vist omfang vil vi bruge 3D-tegneprogrammet Blender til at lave grafik til spillene.
Både programmerne og en del af videoerne vil være på engelsk, så et vist engelsk kundskab er nødvendigt (ca 5 kl niveau).

Man skal medbringe sin egen bærbare PC. Vi tager udgangspunkt i Windows, men Mac burde virke lige så fint.

Lave spil med Arcade
Vi starter et nyt forløb op i foråret 2020, hvor vi dykker ned i at lave computerspil med udgangspunkt i simpel blokprogrammering.

Sideløbende med den meget omtalte Microbit er det også blevet lanceret muligheden for at lave spil ud fra samme kodeopbygning, dog med navnet Arcade. Arcade skal lede tankerne tilbage på de gamle spillehaller og bip-bip spillene som mange voksne har spillet da de var mindre. I Arcade kan man selv designe og udvikle denne type spil ud fra meget simpel blokprogrammering og vores undervisning skulle gerne lede frem til at børnene ud fra egne ideer kan skabe det spil de har i deres hoveder. Vi vil gerne klæde dem på et at kunne deltage i Coding pirates Gaming Jam som finder sted senere på foråret, hvor målet netop er at komme fra ide til et rigtigt spil på et døgn.

Det er en fordel at have en computer med selv, da al undervisning foregår med brug af computer. Det er dog muligt at låne computere, hvis man ikke selv har.

Hvis man gerne vil stifte bekendtskab med det vi skal arbejde med inden vi starter kan man kigge på https://arcade.makecode.com/

Praktisk information

Vi har mødeaften hver tirsdag kl. 17-19 i lokaler på Rathlouskolen (den hvide bygning ved siden af Bakkehuset). Man må gerne tage sin egen computer med, men ellers har vi også computere, som man kan låne.

Hvis der er plads på holdet, vil man modtage en invitation til holdet med mulighed for at betale i løbet af et par dage. Prisen er 500 kr.

Tilmeld dig her.

Aktiviteter

Der er i øjeblikket ingen fremtidige aktiviteter

Trænere

Anders Søe
Peder Dalgaard
Rasmus Andreasen