Coding Pirates - efterår 2019

I efteråret 2019 har vi to forløb. Man kan vælge mellem ultra:bit/micro:bit og 2D spil med Unity og C#

ultra:bit/micro:bit

Vi vil tage udgangspunkt i de muligheder som allerede er i selve micro:bitten så som temperatursensor, kompas og accelerometer. Vi vil også arbejde med at kommunikere imellem microbitterne. På sigt vil vi arbejde med at bruge micro:bitten til at blive klogere på klimaproblemerne, men også arbejde med at tilslutte forskelligt udstyr til den så den kan styre lys, en robot eller måske en tyverialarm.

Børnene skal i første omgang programmere micro:bitten fra makecode.microbit.org, som er en hjemmeside. Den gøres brug af blokprogrammering, men micro:bitten kan også programmeres i andre programmeringssprog.

Undervisningen bliver meget hands on og gerne sammen med en makker, men der vil dog hver gang være et indspark til nye ting man kan programmere eller ting man kan blive inspireret af.

Hvis I på jeres skole har modtaget en micro:bit som er jeres, må den meget gerne tages med.

2D spil med Unity og C#

Vi skal kode 2D spil, med Unity og C#

Unity er en spil-engine til både 2D og 3D spil, og til både PC og mobil. Unity bruges af mange professionelle, men kan stadigvæk bruges af nybegyndere

C# (Udtales “C sharp”) er det programmeringssprog, vi skal bruge til at kode logikken i spillene.

Målet er at eleverne får lavet deres egne små 2D spil, som de f.eks kan installere på deres telefon.

Undervisningen vil være en kombination af video-tutorials, tavle-baseret undervisning og selvstændigt arbejde.

En del af videoerne vil være på engelsk, så et vist engelsk kundskab er nødvendigt (ca 5 kl niveau). Specielt for de engelske videoer, laver vi løbende opfølgning på klassen, så vi er sikre på at alle er med.

Man skal medbringe sin egen bærbare PC. Vi tager udgangspunkt i Windows, men Mac burde virke lige så fint.

Praktisk information

Vi har mødeaften hver tirsdag kl. 17-19 i lokaler på Rathlouskolen (den hvide bygning ved siden af Bakkehuset). Man må gerne tage sin egen computer med, men ellers har vi også computere, som man kan låne.

Hvis der er plads på holdet, vil man modtage en invitation til holdet med mulighed for at betale i løbet af et par dage. Prisen er 500 kr.

Tilmeld dig her.

Aktiviteter

Der er i øjeblikket ingen fremtidige aktiviteter

Trænere

Anders Søe
Profile Image
Jørgen Orehøj Erichsen
Michael Lundholm
Peder Dalgaard
Rasmus Andreasen