Klubliv & fester

Aarhus 1900 Volleyball er kendt for at være en klub, hvor det sociale er i højsædet. Vi holder hver sæson tre fester, hvor alle klubbens medlemmer er inviteret:

  • Opstartsfest
  • Julefrokost
  • Afslutningsfest

Hver fest bliver arrangeret af to hold, som bestyrelsen udpeger. Holdene har til opgave at planlægge festen, købe ind, sende invitationer ud, samle penge ind, passe baren, oprydning og rengøring osv.

Find en guide til, hvad du skal huske som hold, når I står for festen HER

Jule- og sæsonafslutning Op til jul runder vi altid første del af sæsonen af med en hyggelig lagkageturnering, hvor alle klubbens spillere blandes på forskellige hold og spiller mod hinanden. Og vi spiser selvfølgelig også kage. Successen gentager vi ved sæsonafslutningen i foråret.

VIP-fest Som noget relativt nyt arrangerer vi i Aarhus 1900 Volleyball en VIP-fest for alle klubbens trænere samt bestyrelsen. Festen ligger først på sæsonen, så trænerne og bestyrelse får mulighed for at lære hinanden at kende og få stablet et godt samarbejde på benene. Festen er betalt af klubben som en tak til de klubmedlemmer, der er med til at gøre en ekstra indsats for klubben.