Klubregler

Klubregler

Revideret 26 februar 2020

For at blive medlem skal du opfylde følgende:

  •  Du skal være mand og fyldt 60 år for at blive medlem.
  •  Du skal kunne køre ca. 40-50 km i  rimeligt tempo, eller hurtigt trænes op til det for at blive  medlem, du skal bestå en let testkørsel. 
  • Du skal køre med cykelhjelm, både ved løb og træning.
  •  Du skal køre i klubtøj under cykelløb, hvis du har fået  det udleveret, eller købt det til specialpris.
  •  Du skal aflevere klubtøj hvis du melder dig ud af vores cykelklub, og har fået det udleveret gratis.
  •  Alle medlemmer betaler 200 kr. ved tilmelding. I januar måned betales et årligt kontingent på 200  kr.. Pengene går til diverse små udgifter.

        Kørsel på landevej:

  • Du må ikke køre elevatorkørsel og være enten 50 m. foran eller bagved holdet, det skaber uro.
  • Du skal se dig for og trække ud til venstre, når du vil tage et hvil på holdet.
  • Du må ikke køre alene uden at have givet besked til holdet.
  • Næstsidste mand på holdet må aldrig køre fra sidste mand.
  • Du må ikke overhale indenom.
  • Du må aldrig skære et venstre sving over.
  • Brug klokken og giv tegn
  • Max 12 personer i samme gruppe
  • Hils venligt på med trafikanter
  • Vent på bakketoppen

        Social  sammenkost:

  • Vi betaler når vi inviteres til morgenkaffe hos et medlem 50 kr. pr. deltager
  • Vi betaler når vi inviteres til frokost hos et medlem 100 kr. pr. deltager

              Klubben og klubkassen:

        Kasserer skal føre en kassebog - elektronisk eller på papir, således at det er muligt at revidere regnskab, indtægter og udgifter.

        Der skal være mulighed for at revidere regnskabet, print af netbank oplysninger og adgang til kassebog og bilag. Revision mindst én gang om året.

        Det er hensigten at kassebeholdningen ikke overstiger kr. 20.000-. Ved evalueringsmøder i klubben hvor alle medlemmer er indbudte, kan klubkassen give tilskud.

        Ved et medlems runde fødselsdag/sygdom/dødsfald sender foreningen blomster / hilsen, pengene tages af klubkassen.  Foreningens små udgifter kan betales af kasserer, når der modtages bilag for disse.

        Formand og kasserer skal være enige om gaver og tilskud over 500 kr.

             I tilfælde af klubbens opløsning benyttes klubbens midler til en ekstraordinær sammenkomst. Kan dette ikke arrangeres, så tilfalder midlerne Landsforeningen for Kræftens Bekæmpelse

 

A

INHOLD a