Markedsføring

A-Fys er en fysioterapi med tilknyttet træningscenter

Her træner alle slags mennesker – både patienter med en diagnose, ældre, børn, elitesportsfolk – og alle andre, som bare har lyst til at dyrke motion. A-Fys er beliggende i Solrød, som er blandt landets 10 mest indkomststærke kommuner. A-Fys er bl.a. repræsenteret i den lokale erhvervsklub.

I A-Fys arbejder nogle af Danmarks dygtigste fysioterapeuter med mere end 30 års erfaring og ekspertise inden for behandling og træning. A-Fys er en del af FysioDanmark, som er en sammenslutning af Danmarks største og højest fagligt kvalificerede klinikker.

Team A-Fys er en af de mange muligheder, der er for at dyrke motion i A-Fys.

Projektet startede op i 2010. Efter en artikel Børsen om cykelmotionsløbet Velomediane (Claudy Criquelion) på 170 km i Ardennerne, blev det løb målet for det 2-årige projekt, som Team A-Fys i første omgang var planlagt til at blive.

Succesen er blevet stor - hvorfor projektet fortsætter med en ny 3-årig periode med start i 2013.

Tilbuddet til deltagerne på holdet er mange – således er Team A-Fys det tætteste man kommer på et professionelt cykelhold uden at være det.

Team A-Fys er mere end et cykelhold - der er således også et stærkt socialt sammenhold, hvilket også har været med til at forstærke holdets betydning som erhvervsnetværk i og uden for Solrød.

Team A-Fys har etableret sig som et velkendt cykelteam i Solrød og en større del af lokalområdet, da holdet ofte ses på træningsture, til motionsløb og i pressen. Målet var motionsløbet i Velomediane – ikke desto mindre, så kører 24 af rytterne efterfølgende også 24 timers LeMans på cykelbanen i Ballerup Super Arena. Og der er allerede flere, nye og måske større mål for 2013, 2014 og 2015. Det gælder for såvel de sportslige ambitioner samt for det netværk af virksomheder, der er opbygget i løbet af de sidste 2 år.

Team A-Fys er motionscykelholdet, som du kan blive en del af. Cykelholdet er et af A-Fys’ mange tiltag for at fremme sundheden i lokalområdet og vores nye flagskib indenfor træning.

Bliv partner på Team A-Fys cykelholdet. Så har du en fantastisk mulighed for at promovere din virksomhed på flere planer. Dit navn bliver set vidt omkring og længe (en aftale gælder 3 år).

Reklamer på cykeltøj er en levende og dynamisk reklame, der ses overalt, hvor vi kommer – man kan ikke lade være med at se op, når der kommer et helt cykelhold kørende i ens tøj. Det virker langt bedre end en annonce i den lokale telefonbog – og så er det billigere!

Sponsoratet giver også din virksomhed en sund profil overfor medarbejdere og samarbejdspartnere.