Instruktionsforløb

Introduktion og sæsonstart


Vil du lære Stand Up Paddle Surf (SUP) og være en del af foreningen SUPaarhus på Aarhus Ø?

Du skal først på et intro-hold, hvor du bliver introduceret til de basale teknikker og hilser på én af klubbens trænere og hører om vores forening, udstyr og vores fantastiske klubhus. Derefter skal du på 5 færdighedsture, hvor du bliver fortrolig med vind og vejr, udstyr, klubben og ikke mindst sikkerhed på vandet.

Introtur: 150 kr. (hvis du melder dig ind i klubben, er introturen en del af kontingenten)

Årligt kontingent 2026/27: 1150 kr.

Sæsonen går fra april til marts

Følg evt. med på vores facebookside, hvor alle nyhederne kommer først. SUPAARHUS PÅ FACEBOOK

Vi afholder forårets intro-ture på følgende dage:

Søndag d. 3. maj kl. 11

Mandag d. 11. maj kl. 17



Et introforløb kan se sådan ud:

- Omklædning - badetøj, våddragt, neopren sko og evt handsker + redningsvest. Vi har dragter og sko i forskellige størrelser til udlån, men medbring gernde dit eget hvis du har

- Kort intro på land om udstyr, sikkerhed og de helt basale teknikker

- Vi skal på vandet - det bliver skønt:-) Vi øver at dreje boardet, komme op at stå, paddle-teknik og at bevæge sig lidt rundt på boardet

- Lægge udstyr på plads

- Omklædning + brusebad

- Kop kaffe eller te og en snak om klubben og medlemskab

Ønsker du at blive medlem, skal du herefter på 5 ture - vi kalder dem "færdighedsture" - hvor der er en instruktør fra klubben med.

Vi vil sikre os, at du får de bedste muligheder for at:

- Færdes sikker på vandet

- Håndtere vores (dyre) udstyr og være selvhjulpen

- Vide hvad vores forening SUPAarhus står for, og hvad det vil sige at være medlem

- Kende sejlsportscenteret og kan navigere rundt mellem alle de folk, der har deres gang i huset

Er du interessert så skriv til os via kontaktformular, vores Facebook-side eller direkte på vores mailadresse: [email protected]

Intro ture 2026

Vi afholder forårets intro-ture på følgende dage:

Søndag d. 3. maj kl. 11

Mandag d. 11. maj kl. 17

På intro-turen bliver du introduceret til de basale teknikker og hilser på klubbens trænere og hører om vores forening, udstyr og vores fantastiske klubhus.

I medbring badetøj, håndklæde, evt. hue og tynde handsker (der må blive vådt). I låner boards, paddel, leash og svømmevest af os. SUPaarhus har våddragter, neoprensko og svømmeveste til begyndere – Hvis du har egen våddragt (neopren dragt), neoprenssko/støvler eller lignende, så medbring det.

Der er adgang til omklædningsrum, varmt bad og en kop kop kaffe eller te efter turen.

Alle deltagere skal være fyldt 12 år. Unge under 18 år skal være ifølge med kendt voksen.

Varighed: omkring 2 1/2 timer, tiden er inkl. omklædning og opsamling.

Pris: 150 kr. (hvis du melder dig ind i klubben, er introturen en del af kontingenten)

Ønsker du at melder dig ind i klubben efter turen skal du på 5 færdighedsture, hvor vi klæder dig på til at blive fortrolig med vind og vejr, udstyr, klubben og ikke mindst sikkerhed på vandet.