Tilmelding Log på
  • Forside
  • Om os
  • Aktiviteter
  • Dokumenter
  • Holdoversigt
    • Medlemmer

Generalforsamling 2026

12. maj. 2026, kl. 10.01

Referat fra general forsamling i Studstrup borgerforening den 10.03.26

Formandens Beretning:

Årsberetning for Studstrup Borgerforening 2026 Sidste år stod vi her og talte om den overvældende succes med vores Studstrup-bog. I år er det en anden form for succes, der fylder i borgerforeningen – nemlig afværgelsen af den store solcellepark. Gennem vores energiudvalg og det tætte samarbejde med lokale kræfter har vi formået at beskytte den natur, vi alle værdsætter. Selvom solcellerne er afværget har vi stadig flere sager som vi følger tæt. Vindmøllerne ved Vosnæs fylder stadig meget for mange i byen og det var tydeligt at se til vores borgermøde at mange i byen ligesom os gerne vil vide hvad vindmøllerne får af betydning for os. Vi kommer også til at følge sagen tæt det kommende år og vi sender information ud hvis der sker noget nyt. Desværre ser vi nu i disse dage at Mobilmasten nu er under opbygning ved fodboldbanerne. Der var splittelse i byen omkring masten, men da et stort flertal var imod sendte vi fra borgerforeningen en klage til planklagenævnet. Klagen blev desværre afvist og det samme gjorde Grundejerforeningen Mågen og Svalens klage efter en længere process. Generelt er der rigtig meget liv i byen. Både for store og for små. BAU har igen i år leveret rigtig gode aktiviteter. Både halloween, juletræsfest og fastelavn var en kæmpe succes. Til sommerfest var både gruppen for sommerfesten, BAU og seniorudvalget i gang og alle leverede super gode arrangementer. Vi arbejder frem mod at forene flere af arrangementerne sådan at det bliver en fest for hele byen. På trafikfronten fortsætter vi det seje træk i samarbejde med Fællesrådet. Vi arbejder stadig for sikrere veje, og vores banner ved børnehaven minder os hver dag om, at vi skal passe på de mindste i trafikken. Det er et område, vi ikke slipper, før vi ser konkrete forbedringer. Jeg vil gerne sige en stor tak til alle jer, der gør en forskel – uanset om I sidder i et udvalg, bager en kage til sommerfesten eller møder talstærkt op til vores borgermøder. En særlig tak til de ildsjæle i energiudvalget, der har brugt utallige timer på solcelle- og vindmøllesagerne; jeres faglighed og vedholdenhed. Vi ser frem til endnu et år i Studstrup – en by, der både tør kæmpe for sine værdier og feste sammen bagefter.



Solcelleparken afværget

Vindmøller på hold

Mobil masten, indsendt klage afvist

Sommerfest status

Cykelstien er ikke en realitet for nu, men der arbejdes på det.

Regnskab:

Kontingent indtægten stiger, grundet øget antal medlemmer i borgerforeningen.

Samlet udgift under budget

Forsikringer stiger igen i år, over budget

Total overskud på 26480 kr

Bemærkning til overskud: Måske skulle man skænke priserne til sammenkomster, og prisen på mad og drikke sætte ned.

Indtægter/udgifter skal måske fremgå separat. Så eksempel indtægterne fra sommerfesten registreres i indtægt sektionen.

Forslag til Sankthans aften: at der kommer en og holder en tale, forslag tages gerne imod.

Budget 2026:

Kontingent fastholdes på 350 kr

BAU udgifterne stiger grundet gratis entrer.

Forslag til at man finder et andet sted til at opbevare sommerfest teltet, herunder en merudgift. Mulig pris vil være 15000 kr.

MobilePay service skal undersøges i andre banker, for at se om dette ikke er muligt at nedbringe udgiften her.

Sommerweekend budget øges med 8000kr

Valg af bestyrelse:

Samme bestyrelse genvalgt

Revisorer genopstiller

Ingen suppleanter valgt, ingen melder sig.

Forslag:

  • -Bestyrelsen finder den bedst mulige løsning til ny opbevaring af sommerfest teltet.
  • -Bordplan til sommerfesten – vedtaget
  • -Senior festen fusioneres med lørdagsfesten – vedtaget.

Evt: køb af container ? eller leje af Boxit eller anden løsning?

Sommerfesten:

Bestyrelsen kontakter varsomt bus terminalen, for at sikre at bussen overholder gældende parkeringsregler.

Eventuelt:

Anders fratræder som webmaster

Holdsport som en mulig webløsning(undersøges yderlig af bestyrelsen)

De seneste opslag Alle
Generalforsamling 2026 Ekstra
Ekstraordinær generalforsamling KL 19.30 den 16.06.26 på Grønmosegård Der afholdes ekstraordinær generalforsamling i Studstrup borgerforening. Da et medlem Torben, samt Hanne Revisor flytter fra byen. Der skal derfor væl...
Generalforsamling 2025
Referat fra generalforsamling 12. marts 2025 I alt 20 personer var mødt op. Valg af dirigent og referent. Dirigent: Birger Agergaard Referent: Hanne Skovgaard Formandens beretning Dette år vil blive husket i Studstrup som ...
Generalforsamling 2024
Generalforsamling 21/3-2024 – Referat ad. 1 Birger Agergaard blev valgt til dirigent. ad. 2 Formandens beretning blev godkendt. Årsberetning Studstrup Borgerforening 2024 Studstrups borgerforening er et fællesskab for alle beboer...


Andre sider fra Holdsport
  • Kontingent af Holdsport