Bliv instruktør hos os

Er det noget for dig?

I de seneste år er medlemstallet og interessen for gymnastik i Stenløse vokset, men vi har stadig mod på mere aktivitet. Derfor har vi brug for dig, som har lyst til at være træner eller hjælpetræner i vores dejlige forening.

Den vigtigste forudsætning for at blive træner eller hjælpetræner hos os er, at du har engagement og hjertet på det rette sted. Måske har du en baggrund fra gymnastikken som udøver, eller du er, eller har været, træner i en anden forening, men du kan også komme fra andre idrætsgrene, hvor træning i fælleskab er udgangspunktet.

Vi prioriterer vores træneres løbende uddannelse og personlige udvikling højt. Du vil kunne deltage i de kurser, du har behov for, men også i kurser der kan udvikle dig inden for nye grene, som du måske gerne vil prøve kræfter med. Når du er træner eller hjælpetræner, vil du opleve, at vi har en uformel tone og en god ånd i foreningen baseret på en oprigtig interesse for, at det vi gør, det gør vi godt - altid.

Som træner eller hjælpetræner bliver du aflønnet, for vi ved, at det engagement og den energi du skal lægge i træningen er stort, men du skal først og fremmest være drevet af lysten til at være med.

Hvis du gerne vil høre mere om dine muligheder for at blive træner eller hjælpetræner i Stenløse Gymnastik så send os en mail, hvor du skriver lidt om dig selv, din baggrund og hvad du godt kunne tænke dig at prøve kræfter med. 

Du kan skrive til os på adressen

   [email protected] 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Vores skønne trænere i sæson 19/20