Vægregler

Klatring er som udgangspunkt en meget sikker sport så længe vi alle sammen følger et fast regelsæt. Hver klub har fastsat sine egne vægregler så det er vigtigt at du læser dem igennem og forholder dig til dem også selvom du er en rutineret klatrer. Skulle der være tvivlsspørgsmål så tag fat i vægvagten, Instruktør eller bestyrelsen.


Vægregler

For at komme til at klatre i Slangerup Klatreklub skal man først:

  • Melde sig ind. Medlemskab er gældende fra kasseren har modtaget pengene.
  • Have eller erhverve sig minimum Sikringskursus 1 (K1) 


Herefter kan man begynde klatring. Børn kan dog klatre på topreb eller på boulderen uden K1, hvis en forældre eller anden person som har ansvaret for barnet, selv har

minimum K1 og sørger for sikring af sit barn.


Ved væggen og boulderen

  • Der må kun klatres på væggen, når der er en vægvagt til stede. Vægregler og vægvagtens anvisninger skal altid følges.
  • Alle nye medlemmer skal uanset deres uddannelsesniveau demonstrere, at de sikrer korrekt og forsvarligt, og at de bruger den indbindings metode som SKK anvender, inden de kan begynde klatring i klubben. 
  • Vægvagten har ret og pligt til at bortvise klatrere, som ikke overholder klubbens sikkerhedsregler eller vægvagtens anvisninger.
  • De normale åbningstider må kun bruges til klatring. Øvrige træningsformer skal aftales med bestyrelsen.
  • En klatrer skal som minimum have K1 for at klatre/boulder og/eller sikre. Minimum K2 for at føre en rute. (Børn se længere oppe*)
  • Forældre/værger skal selv sikre deres børn når de klatre, samt har været tilstede og opmærksomme når de er på boulderen.
  • Man må max. have ansvaret for 2 børn af gangen.
  • Klatrere og forældre skal sørge for rimelig ro og orden, og i øvrigt vise hensyn til de øvrige sportsudøvere i hallen.
  • Dem som ikke klatre eller sikre, skal holde sig bag den gule streg.
  • Leg og anden ophold end tilløb til klatring er forbudt på bouldermadrasserne.
  • Man skal være minimum 5 år for at kunne klatre i klubben, men det er altid en vurdering fra bestyrelsen om barnet er klar til det, ud fra barnets kropsbygning og modenhed.
  • For at vægvagten kan klatre/sikre, skal vægvagten være sikker på, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt i forhold til dem der deltager i træningen. Vigtigt at vægvagten prioriterer sikkerheden frem for egen klatring/sikring.
  • Man skal selv sørge for / undersøge, at ens egen forsikring dækker, hvis man kommer til skade i forbindelse med klatringen. Forbundets forsikring dækker kun for evt. hændelser, hvor en sikringsperson kan stilles til ansvar.
  • Helkropssele skal som udgangspunkt bruges til man fylder 8. Dog kan kropsbygningen gøre, at man skal fortsætte med helkropsselen. (Tal med eninstruktør om dette) I undtagelsestilfælde kan instruktøren fravige dette krav, hvis kropsbygning og modenhed tillader dette.
  • Man må ikke gå eller klatre ind under en som klatre. Pas specielt på at børn ikke gør det. I denne henseende vær særligt opmærksom ved klatring på boulderen og undgå at tage ophold på madrassen. 
  • Man skal have klatresko på når man klatre. Alternativt kan man benytte indendørs fodtøj/strømpesokker. Dette gælder også børn.

På boulderen

  • Kun klatring inden for stregen, ellers få en til at spotte.
  • Der må kun toppes ud i det store hjørne af venstre boulder.
  • Hvis der ikke er en vægvagt må der kun klatres på boulderen, hvis man har  et sikringskursus 1 (K1).
  • Man må ikke opholde sig på madrasserne, når der ikke klatres.