Klubture - ud på klipperne

Flere ture om året!

Vi tager jævnligt på klubture til Kullen i Sverige, hvor familier og børn har let adgang og kan prøve kræfter med klipperne, til Bornholm, hvor de mere øvede kan give den gas. Derudover arrangerer klubbens medlemmer ofte ture til Norge, Gøteborg i Sverige, Tyskland, Spanien og Frankrig, for dem som har mere erfaring og lyst. 


Vi søger at arrangere ture, som dækker bredden af, hvor man er i sin klatring. Er man til hygge med familien ved klippen, let toprebsklatring på klippe, grillhygge og en dukkert ved klipperne på Kullen, er man skridtet videre og vil føre en rute som sportsklatrer på klipperne på Bornholm og overnatte i shelter eller er man på vej skridtet op i sin klatring og vil klatre traditionelt på eget grej eller multipitch i Norge, så gør vi ligeledes dette. 


Turene bliver slået op i hallen, på holdsport samt på facebook. Tilmelding på holdsport.