Om Skovlunde Idrætsforening

Skovlunde Idrætsforening er en af Ballerup Kommunes ældste Idrætsforeninger. Foreningen dækker i dag over sportsgrenene Håndbold, Gymnastik, Senioridræt.


Begyndelsen

(Uddrag fra "På hjemmebane" af Laila Ottesen)

Skovlunde Idrætsforening er stiftet den 6. marts 1938, under navnet »Skovlunde Drengesportsforening«. Foreningen bestod af store drenge der gerne ville spille fodbold. En af stifterne fortæller:

»Vi startede på en kløvermark, det skulle have været fodbold, men der var ikke plads nok til en fodboldbane nogen steder, så det blev håndbold«

Som en konsekvens heraf skiftede man også navn, og aktiviteterne blev i stedet for fodbold, håndbold om sommeren og gymnastik om vinteren.

I årene fra 1938 skete der meget med byen Skovlunde. Fra at være en lille landsby med et par få husudstykninger i 20'erne, voksede byen med endnu flere parcelhusudstykninger og adskilleligt karrébyggeri. Denne vækst fandt sted efter at S-togs linien i 1949 gennemførtes til Ballerup, hvor Skovlunde blev næstsidste station. I 1949 boede der 5.000 mennesker i Ballerup kommune, i de næste tyve år steg indbyggertallet til 50.000. Heraf bor ca. 14.000 eller 29 % i Skovlunde.

Mange af 50'ernes tilflyttere var sportsinteresserede (folk med baggrund og erfaringer fra sport og foreningsliv), og mange af dem ville især gerne spille fodbold.

I 1956 blev der grundet dette pres, oprettet en fodboldafdeling i SIF, endda uden at hjemmebanen var helt klar. Fodboldspillerne fik lov til at benytte en mark hos en gårdejer Berthelsen i Gammel Skovlunde. Blandt de gamle i SIF og i klubbens jubilæumshæfte, fortælles historien om den første bane med megen stolthed og fornøjelse, men også med en understregning af, at det var en kamp at komme til at spille fodbold. Det var spillerne selv der måtte igang med at planere, samle sten og så græs, og da græsset først skulle vokse, måtte man spille alle de første kampe på udebane. Da banen endelig kunne tages i brug, foregik omklædningen i en hvidkalket garage og »badet« var en vandhane på gårdspladsen.

Denne bane skulle efter et par år bebygges, og klubben måtte starte forfra et andet sted, men i 1961 fik SIF en mere permanent bane i tilknytning til Skovlunde Skole.

Næste led i etableringsfasen, var et »fælleshus«. Efter indsamling blandt medlemmer og Skovlundes beboere samt et tilskud fra tipsmidlerne, var der økonomisk grundlag for at bygge et klubhus. Huset blev bygget af foreningens medlemmer, og blev også ved frivillig arbejdskraft udvidet ti år senere, i 1973. I alle klubbers historie indgår drømmen om »eget hus« som noget meget centralt, alle jubilæumsskrifter indeholder beskrivelser om »klubhusets« byggeproces, realiseret via medlemmernes heroiske fælles arbejdsindsats. Klubhuset er vigtigt som klubbens hjemsted, udgangspunkt og samling sted for aktiviteter og samvær.


Håndboldens historie i SIF

Klubbens første håndboldkamp
22. juni 1938 spillede Skovlunde Drenge Sportsklub sin første håndboldkamp mod Herløv
Gymnastikforening.
Resultatet blev 5.2 til Herløv.


Klubbens gule farve
Der var dog et stort problem inden kampen. Skovlunde havde hele tiden spillet i hvide bluser – eller rettere
skjorter – og nu kom Herløv, de spillede også i hvidt.


Poul Lond havde imidlertid nogle skjortebluser liggende og dem blev man enige om at benytte. Men farven ???. Man fandt hurtigt ud af, at den letteste farve, man kunne indfarve disse bluser med, var gult – hvilket derefter blev foreningens farve.


Håndbold for alle - klubbens første pigehold
Næsten umiddelbart efter at Skovlunde Drenge Sportsklub var startet, inviterede drengene 14 piger til at overvære deres træningsaften og derefter havde man altså hurtigt piger med i klubben.


Pigernes dragter så lidt anderledes ud. Pigernes første dragter bestod af et stykke brunt stof med gule
prikker !!! der var syet lige op og ned, kun med elastik i buksebenene. Denne dragt holdt dog kun 2 år,
hvorefter man gik over til den to - delte med gul trøje og hvide shorts.


Håndboldafdelingen voksede
Det fremgår klart af protokollerne fra 1938 og fremefter, at håndbolden er det der har størst interesse.
Allerede i 1940 blev herrerne kredsvindere i den dengang kaldte Nordsjællandske Håndboldunion. Her
vandt de foreningens første faneplade.


Også damerne klarede sig godt. De blev kredsvindere i Frederiksberg Amts Gymnastik- og Idrætsforeningers turnering.


Ret hurtigt gik man også i gang med at arrangere sommer håndboldstævner.
Det første afvikledes den 17. september 1939 med deltagelse fra de omkringliggende byer. Dette blev en
Succes og året efter inviterede man flere fremmede klubber til stævnet.
Efter det sportslige samledes man
på Ballerup kro til fælles kaffebord og dans til kl. 01,00.


Da de første stævner gik godt, fik man blod på tanden og foreningen har afviklet stævner med 7-800
deltagere inden foreningen holdt 25 års jubilæum.


Skovlunde Hallen
Den største begivenhed i 1966 var utvivlsomt færdiggørelsen af Skovlunde Hallen. Foruden at foreningen kunne henlægge træningen til Skovlunde Hallen fik vi også henlagt 7 turneringssøndage til Skovlunde
Hallen. Hvert bestyrelsesmedlem tog én søndag som halleder. Der skulle også bruges folk til dommerbord.
At skaffe mandskab hertil var svært, hvilket også fremgår af referatet fra generalforsamlingen 1967, idet
der iflg. formanden Ole Dahms beretning står (citat):


"Det har været noget beskæmmende. At se kun nogle få medlemmer, som vi roligt kan betegne som Tordenskjolds soldater samt bestyrelsesmedlemmerne sidde
til dette job. Jeg mindes, at foreningens bestyrelse ved sidste generalforsamling blev lovet al mulig støtte fremover
."


Også i årene fremover har det ikke været nemt at skaffe frivillige ledere.


Operation landskamp
I Skovlunde-Hallen afvikledes søndag d. 8. juli 1984 håndboldlandskamp mellem Danmark og
Tjekoslovakiet. Resultatet blev 22-20 i tjekkernes favør. Et flot arrangement af foreningen

(Ovenstående er uddrag fra: SIF gennem 75 år af Vita Larsen)

Begyndelse

Skovlunde Idrætsforening er stiftet i 1938, under navnet »Skovlunde Drengesportsforening«. Foreningen bestod af store drenge der gerne ville spille fodbold. En af stifterne fortæller:

»Vi startede på en kløvermark, det skulle have været fodbold, men der var ikke plads nok til en fodboldbane nogen steder, så det blev håndbold«

Som en konsekvens heraf skiftede man også navn, og aktiviteterne blev i stedet for fodbold, håndbold om sommeren og gymnastik om vinteren.

I årene fra 1938 skete der meget med byen Skovlunde. Fra at være en lille landsby med et par få husudstykninger i 20'erne, voksede byen med endnu flere parcelhusudstykninger og adskilleligt karrébyggeri. Denne vækst fandt sted efter at S-togs linien i 1949 gennemførtes til Ballerup, hvor Skovlunde blev næstsidste station. I 1949 boede der 5.000 mennesker i Ballerup kommune, i de næste tyve år steg indbyggertallet til 50.000. Heraf bor ca. 14.000 eller 29 % i Skovlunde.

Mange af 50'ernes tilflyttere var sportsinteresserede (folk med baggrund og erfaringer fra sport og foreningsliv), og mange af dem ville især gerne spille fodbold.

I 1956 blev der grundet dette pres, oprettet en fodboldafdeling i SIF, endda uden at hjemmebanen var helt klar. Fodboldspillerne fik lov til at benytte en mark hos en gårdejer Berthelsen i Gammel Skovlunde. Blandt de gamle i SIF og i klubbens jubilæumshæfte, fortælles historien om den første bane med megen stolthed og fornøjelse, men også med en understregning af, at det var en kamp at komme til at spille fodbold. Det var spillerne selv der måtte igang med at planere, samle sten og så græs, og da græsset først skulle vokse, måtte man spille alle de første kampe på udebane. Da banen endelig kunne tages i brug, foregik omklædningen i en hvidkalket garage og »badet« var en vandhane på gårdspladsen.

Denne bane skulle efter et par år bebygges, og klubben måtte starte forfra et andet sted, men i 1961 fik SIF en mere permanent bane i tilknytning til Skovlunde Skole.

Næste led i etableringsfasen, var et »fælleshus«. Efter indsamling blandt medlemmer og Skovlundes beboere samt et tilskud fra tipsmidlerne, var der økonomisk grundlag for at bygge et klubhus. Huset blev bygget af foreningens medlemmer, og blev også ved frivillig arbejdskraft udvidet ti år senere, i 1973. I alle klubbers historie indgår drømmen om »eget hus« som noget meget centralt, alle jubilæumsskrifter indeholder beskrivelser om »klubhusets« byggeproces, realiseret via medlemmernes heroiske fælles arbejdsindsats. Klubhuset er vigtigt som klubbens hjemsted, udgangspunkt og samling sted for aktiviteter og samvær.

(Uddrag fra "På hjemmebane" af Laila Ottesen)