Velkomstbesked
Velkommen til Skovbakkens Dame 2-hold
Dame 2 er et ambitiøst og engageret hold, som netop er rykket op i 2. division. Holdet består af en stabil trup af dygtige spillere, der træner fast to gange om ugen. Vi spiller turneringskampe mod hold fra hele regionen og arbejder målrettet på at udvikle os både individuelt og som hold.
Vi byder altid nye spillere velkommen – så hvis du har lyst til at spille volleyball på et godt niveau i et stærkt socialt fællesskab, er du meget velkommen til at tage kontakt til en af trænerne for en prøvetræning.
Vi har en 2-ugers tryout-periode for nye spillere i starten af sæsonen, og det er en klar fordel at deltage fra begyndelsen, så holdet kan finde sin form og blive etableret hurtigt.
Træningstider findes på Skovbakken Volleys hjemmeside og i kalenderen.
Vi glæder os til at se dig i hallen!